Boligministerens planer om en "værktøjskasse" og bedre anvendelse af satsmidlerne i forbindelse med udsatte boligområder bliver mødt med åbne arme hos Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
Men overborgmesteren så gerne, at man samtidig droppede den såkaldte ghettoliste. I København er fire områder røget af listen, mens to er kommet til.
- Det er altid rart for et område at slippe af med det negative ghetto-stempel. Jeg så helst, at man slet ikke brugte ghetto-betegnelsen. Man stempler nogle byområder, som man ellers gerne vil have ressourcestærke beboere til at flytte til, siger Frank Jensen.
I København er Tingbjerg, Aldersrogade, Akacieparken og Gadelandet/Husumgård røget af listen, mens Stærevej og Degnegården er kommet på listen. På landsplan optræder 33 boligområder på listen.
Det har fået regeringen med boligminister Carsten Hansen (S) i spidsen til at igangsætte en række initiativer for at reducere kriminaliteten, øge beskæftigelsen og forbedre boliger og infrastruktur i områderne.
Dertil kommer, at ministeren vil tage initiativ til, at der etableres partnerskabsaftaler mellem regeringen, kommunerne og boligselskaberne, så den samlede indsats forstærkes mest muligt.
Det bakkes op af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der i landets andenstørste by har tre ghettoområder: Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven og Trigeparken.
- Jeg er helt enig i, at de nuværende kriterier ikke er gode nok. I dag er andelen af indvandrere og efterkommere et af kriterierne, og det siger jo ikke i sig selv noget om den sociale udvikling.
- Derfor er der brug for at supplere med mere dynamiske kriterier, som i højere grad afspejler den aktuelle udvikling i de pågældende boligområder, siger Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Samme udmelding kommer fra Frank Jensen.
- Jeg synes, at man helt burde fjerne det etniske kriterium. Det er ikke konstruktivt. Kommunen kan jo ikke ændre på folks etnicitet. Det kan den enkelte borger heller ikke selv, siger han.
/ritzau/