De amerikanske vælgere skal tirsdag 6. november vælge, hvem der skal repræsentere dem i Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus.
Selv om præsident Donald Trump ikke selv er på valg, ses midtvejsvalget som den første store vælgertest af Trump, siden han blev valgt i november 2016.
Magtbalancen i Kongressen er afgørende for den amerikanske præsidents mulighed for at få sin politik igennem og for at få godkendt kandidater til topposter. Det er også Kongressen, der kan træffe beslutning om at åbne rigsretssag mod en præsident.
Her kan du få et overblik over magtforholdene og ansvarsdelingen i amerikansk politik:
Den udøvende magt:
* I de fleste lande i verden er den udøvende magt fordelt på to embeder, hvoraf det ene ofte er mest ceremonielt. I Danmark har dronningen som statsleder uddelegeret magten til statsministeren og regeringen.
* I USA er den udøvende magt samlet hos præsidenten og hans regering, hvis ministre præsidenten selv har udpeget.
* Præsidenten har i nogen grad mulighed for at udstede dekreter for at få gennemført sin politik, men den almindelige lovgivningsprocedure foregår i Kongressen.
Den lovgivende magt:
* Politikerne i Senatet og Repræsentanternes Hus skriver føderale love via en fælles procedure, erklærer krig, styrer budgettet og kan stille præsidenten og ministre for en rigsret.
* Senatet godkender efter indstilling fra præsidenten alle ministre og dommere på føderalt niveau.
Den dømmende magt:
* De ni medlemmer af USA's Højesteret spiller en væsentlig rolle som vogtere og fortolkere af forfatningen. Det gælder blandt andet i spørgsmål om abort, våbenkontrol og mindretals rettigheder.
* Dommerne udnævnes på livstid. Godkendelsen af dem er ofte genstand for voldsomme opgør mellem præsidenten og Senatet.
* Siden 1970 har højesteretsdommere siddet på posten i gennemsnitligt 26 år. Blot halvandet år inde i sin præsidentperiode har Trump allerede udnævnt to højesteretsdommere, og der er nu fem konservative og fire liberale dommere.
Magtbalancen i Senatet:
* Der er i øjeblikket 51 republikanske, 47 demokratiske og 2 uafhængige senatorer.
* Det har ikke altid garanteret et flertal bag præsidenten. Flere republikanske senatorer har åbent luftet deres utilfredshed med Trump. Blandt dem er den nu afdøde John McCain og den afgående Jeff Flake.
* Der er valg til 35 af de 100 pladser. De fleste meningsmålinger og iagttagere forventer, at Republikanerne bevarer flertallet. Men der er en vis usikkerhed, og forudsigelserne svinger mellem 48 og 56 pladser til Republikanerne.
Magtbalancen i Repræsentanternes Hus:
* Der er i øjeblikket 235 republikanere, 193 demokrater og 7 ubesatte pladser. Der skal 218 til et flertal.
* De fleste meningsmålinger og iagttagere giver Demokraterne gode chancer for at vinde flertallet. Men deres odds er blevet dårligere undervejs i valgkampen, og der er stor usikkerhed i mange valgkredse.
Kilder: Bbc.com, usa.gov, US State Department, Sabato's Crystal Ball, fivethirtyeight.com og Ballotpedia.
/ritzau/