Alle er velkomne, når De Konservatives afdøde formand Søren Pape Poulsen lørdag formiddag bliver bisat fra Viborg Domkirke.
Bisættelsen finder sted en uge efter Søren Pape Poulsens død i Viborg, hvor han var borgmester fra 2010 til 2014.
Der er plads til 800 gæster i domkirken. Af dem vil 350 pladser være reserveret til indbudte gæster, mens de resterende 450 vil være tilgængelige for offentligheden.
Se programmet for dagen her:
* Klokken 09.00: Dørene til domkirken åbner.
* Klokken 10.30: Alle skal være på plads i kirken.
* Klokken 11.00: Bisættelsen begynder.
* Klokken 11.45: Bisættelsen ventes at slutte, og kisten bæres ud til rustvognen.
* Klokken 12.00: Rustvognen kører fra Viborg Domkirke.
* Rustvognen gør herefter kort hold ved:
Søren Pape Poulsens bopæl, Sct. Mogens Gade 3 i Viborg.
Viborg Politigård.
Energi Viborg Arena.
Viborg Rådhus.
Kilde: De Konservative.
/ritzau/