Storbritannien, som 23. juni stemmer om fortsat EU-medlemskab, blev optaget i det europæiske samarbejde i 1973.
Her er et overblik over briternes komplekse forhold til EU gennem et halvt århundrede.
1961: Den konservative premierminister Harold Macmillans regering søger om britisk medlemskab af EØF (forløberen til EU) i 1961. Det samme gør i øvrigt Danmark, Norge og Irland.
1963: Den franske præsident Charles de Gaulle nedlægger veto mod briternes optagelse i EØF, som på det tidspunkt tæller seks lande.
1967: Storbritannien søger optagelse igen. Og igen afviser de Gaulle, som frygter, at briternes medlemskab vil medføre splittelse i samarbejdet. Han siger, at Storbritannien ikke er oprigtigt interesseret i fællesskabet.
1973: Efter nye optagelsesprocedurer træder Storbritannien, Danmark og Irland ind i Det Europæiske Fællesskab (EF) 1. januar 1973.
1985: Den britiske premierminister Margaret Thatcher forhandler en betydelig reduktion af Storbritanniens bidrag til EU-budgettet.
1990: Briterne indtræder i ERM-samarbejdet, der blev indført 11 år tidligere, med det formål at mindske svingninger i valutakurser og for at arbejde hen imod en fælles europæisk valuta.
1991: Da Maastricht-traktaten underskrives og baner vej for blandt andet en monetær union, forhandler briterne et forbehold mod denne. Dermed bliver briterne i fællesskabet, mens eksempelvis danskerne først stemmer nej, men anden gang ja til traktaten, hvilket blandt andet fører til det danske forbehold mod at være med i euroen.
1992: Storbritannien tvinges ud af Den Europæiske Valutakursmekanisme (ERM) på grund af store kurssvingninger.
1995: Mens en del EU-lande sløjfer grænsekontrollen som del af Schengenaftalen, forbliver Storbritannien uden for dette samarbejde om åbne grænser.
2016: EU og Storbritannien bliver på et topmøde enige om nye betingelser for samarbejdet, der blandt andet ifølge briterne skal sikre nationale velfærdsydelser og forhindre mere magt til EU.
Kilder: BBC, eu-norway.org og europa.eu.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.