Et passagerfly på vej fra Edinburgh til Stockholm måtte søndag nødlande i Stavanger i Norge, da røg spredtes i kabinen.
Nødlandingen skete uden problemer i lufthavnen i Sola.
Brandvæsnet fik meldingen om røgudvikling i kabinen på flyet, en Boeing 737, kort efter klokken 11.30 påskedag.
Ti minutter senere meldte lufthavnen, at flyet var landet, og at røgudviklingen var under kontrol. Der var ikke behov for brandvæsnets hjælp, lød det videre.
Flyet fra Norwegian var ifølge den svenske avis Expressen på vej fra den skotske hovedstad til lufthavnen Arlanda ved Stockholm.
- Vores fly foretog en sikkerhedslanding i Stavanger på grund af røgudvikling. Det var helt udramatisk, men sikkerheden kommer altid først. Derfor valgte piloterne at lande flyet, siger Tonje Næss, pressemedarbejder i Norwegian, til Stavanger Aftenblad.
Røgen kom angiveligt fra et komfur på flyet.
Norwegian håber at kunne bringe alle passagererne hurtigt videre til Sverige, men det er usikkert, om alle ønsker at benytte flyet, som ikke har taget skade under hændelsen.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.