Briterne forlader ved udgangen af den 31. januar officielt EU.
Det sker, godt et halvt år efter at Boris Johnson i juli sidste år overtog premierministerposten fra Theresa May.
Her kan du læse mere om, hvad der er sket, siden Johnson kom til magten:
* Boris Johnson overtog den 24. juli 2019 formelt posten som premierminister. Han fastslog, at briterne ville forlade EU den 31. oktober - uanset hvad. Det var på daværende tidspunkt datoen for briternes farvel.
* I begyndelsen af september stemte Underhuset dog for en lov, der forpligtede Boris Johnson til at bede EU om en udskydelse af brexit, hvis ikke parlamentet havde godkendt en brexitaftale senest 19. oktober.
* Det fik straks Boris Johnson til at anmode om, at der blev afholdt parlamentsvalg. Det fik dog ikke støtte fra parlamentet.
* Parlamentsmedlemmerne ville først have ham til at bede om en udskydelse af brexit, da de ellers frygtede, at han vil gennemføre et brexit uden aftale.
* Boris Johnson sendte i oktober modvilligt et brev til EU, hvor han anmodede om at få brexit udskudt til 31. januar.
* Kort herefter lykkedes det Johnson at få stemt en brexitaftale igennem i parlamentet for første gang siden folkeafstemningen i 2016. Han tabte dog en afgørende afstemning om at eksekvere brexit inden 31. oktober.
* 28. oktober godkendte EU anmodningen om en udskydelse af brexit.
* Det fik parlamentet til - ved den i alt fjerde afstemning om nyvalg - at acceptere et valg, der blev udskrevet til 12. december.
* Boris Johnsons konservative parti fik et forrygende parlamentsvalg. Det banede vej for, at premierministeren kunne få stemt den nødvendige lovgivning igennem i parlamentet og dermed sikre et brexit den 31. januar.
Kilder: BBC, Reuters.
/ritzau/