100 millioner solgte bøger fordelt på 62 sprog i 159 lande. Signaturen er den samme hver gang: Paulo Coelho.

I sidste uge var den brasilianske bestseller på fynsk visit for at modtage Odense Bys hædersdiplom i forbindelse med byens fejring af H.C. Andersens 202 års-fødselsdag, og Nyhedsavisen mødte en af verdens suverænt mest læste forfattere til en snak på Egeskov Slot.

Paulo Coelho kom til øen, fordi »en af verdenshistoriens største forfat- tere« har gjort et stort indtryk lige siden barndommen.

Og så deler den sydamerikanske ord-alkymist to karakteristiske træk med den danske eventyrdigter:

»At rejse er virkelig at leve,« mener Paulo Coelho, der måtte så grueligt meget igennem, ligesom H.C. Andersen, før han fattede pennen og gjorde det, han er bedst til. Nemlig at skrive historier i et direkte sprog, der rører folk helt derinde, hvor hjertet slår.

På psykiatrisk hospital

Allerede tidligt i livet drømte Paulo Coelho om at ernære sig ad forfattervejen. Men først som 40-årig gik drømmen i opfyldelse.

»Jeg vidste som teenager, at hvis jeg ville dele mine tanker med andre, måtte jeg begynde at skrive. Men som alt for mange andre mennesker benægtede jeg, at drømmen kunne realiseres. Jeg frygtede et nederlag,« siger Paulo Coelho.

Hans forældre, som han selv kalder konservativ brasiliansk middelklasse, så gerne, at sønnen blev ­ingeniør. Men drengen ville ikke, droppede ud af universitet og kunne ikke slippe forfatterdrømmen.

Han forestillede sig, hvordan han som forfatter »skulle bære briller, sidde på café og ryge cigaretter og tænke på, hvordan man kunne redde verden«. Til sidst blev det for meget for forældrene. De sendte den kun 18-årige Paulo Coelho på psykiatrisk hospital.

»Mine forældre levede efter en manual, og de troede ikke på, at det var den rigtige vej for mig at blive forfatter. Så de lod mig indlægge af kærlighed,« fortæller Paulo Coelho.

Oplevelserne på det psykiatriske hospital har han senere brugt i bogen Veronika beslutter at dø (1998) om en ung kvinde, der efter et mislykket selvmordsforsøg indlægges på en psykiatrisk anstalt blandt »gale mennesker«.

Populær, men ulykkelig

Paulo Coelho blev indlagt i alt tre gange, men stak til sidst af fra anstalten og rejste ud i verden.

»Jeg var jo skør. Så nu kunne jeg gøre alt, hvad jeg havde lyst til, uden at folk ville undre sig over det,« forklarer Paulo Coelho.

Han vendte tilbage til Brasilien efter nogle år som omrejsende hippie, og hjemme i samba-landet blev han sangskriver for et kendt rockband. Siden kom han i tv- og teaterbranchen. Forældrene var igen glade for deres skøre søn ¿ Paulo Coelho selv var til gengæld ikke lykkelig.

»Jeg havde penge og kærlighed. Men jeg var ikke rigtig glad,« siger han.

Vendepunktet

Som 39-årig, i 1986, tog Paulo Coelho igen rygsækken på. Turen gik til Spanien og ind i ham selv. Efter at have taget den sagnomspundne pilgrimsrute til byen Santiago de Compostela stod det hele klart.

»Turen blev vendepunktet i mit liv, hvor jeg traf mit endelige valg. Da jeg havde vandret den til ende, følte jeg en stærk følelse i min krop. Enten skulle jeg glemme drømmen for altid, eller også måtte jeg begynde at skrive,« forklarer han.

Året efter udkom Pilgrimsrejsen . Den handler om Paulo Coelhos lange færd, hvor han kæmpede mod en dæmonisk hund ...

»Den bog er 80 procent virkelighed. Men grænsen mellem det virkelige og det overnaturlige er svær at definere. For der foregår ting, vi ikke kan ¿ eller ikke vil ¿ se,« siger Paulo Coelho.

Et globalt fænomen

Paulo Coelhos næste bog Alkymisten (1988) om en ung mands rejse efter en ubeskrivelig skat i Sahara er hans mest solgte værk med 30 millioner eksemplarer. Paulo Coelho har haft adskillige titler på bestseller-listerne, og kritikere kalder ham alt lige fra et »globalt fænomen« til en »levende magiker«. Det tager han med sindsro.

»Jeg skriver for mig selv, om mig selv. Når folk læser mine bøger, skal de føle, at de ser min sjæl. Jeg ønsker ikke at rådgive folk og skriver på en direkte og enkel måde, så læseren selv kan danne billeder og drømme med.«

Et råd vil Paulo Coelho dog gerne give sit publikum.

»Betal prisen for at forfølge jeres drømme. For så bliver livet fuldendt.«