Libanons storayatollah - Sayyed Mohammed Hussein Fadlallah - er død.
Han døde på et sygehus i Beirut i dag og blev 74 år gammel.
Storayatollahen var en af de største religiøse ledere for shiamuslimer i hele verden. Samtidig var han på USA's liste over terrorister.
Han havde kontakter til Hizbollah og støttede selvmordsangreb rettet mod Israel.
Men han var også kendt for sine moderate sociale meninger og var positiv i forhold til kvinders rettigheder i de islamiske samfund.