I familien Bjerrehuus udspiller der sig lige nu en stillingskrig - en kold én af slagsen.
Her er Oliver Bjerrehuus fanget i krydsild mellem sin mor på den ene side og hans kæreste på den anden. I et år har han fungeret som mægler mellem de stridende parter, men nu vifter han med det hvide flag. Det skriver BT.
- Det er en udfordring, for det er vildt kompliceret. Det er jo to af de mennesker, jeg holder allermest af, og jeg føler mig fanget i en krydsild. Det gør ondt. Jeg ville ønske, at den fejde snart var overstået. Jeg har mest lyst til, at vi alle kunne leve vel sammen, siger Oliver Bjerrehuus til BT.
I januar kom det til et regulært slagsmål mellem Oliver Bjerrehuus og hans kæreste, der endte med et brud mellem de to, der sammen har datteren Sigga. Selvom parret nu igen er blevet forsonet, var episoden ikke med til at gøre forbindelsen mellem kæreste og svigermor bedre.
Forholdet mellem de to kvinder er mere iskoldt end nogensinde, at det går Oliver Bjerrehuus på, fortæller han.
- Det er to heftige kvinder, med hver deres klare holdninger. Jeg kan ikke ændre deres følelser. Jeg kan kun sige, at jeg elsker dem begge to. Jeg prøver at kigge den anden vej. Vi må forsøge at komme videre med hver vores liv. Man kan bruge resten af livet på at bruge energi på det, det gider jeg ikke. Det får man ikke en skid ud af, siger Oliver til BT.
Oliver Bjerrehus har nu givet op i forhold til at forsone parterne, men han håber stadig på, at deres forhold med tiden vil blive bedre.
Kilde: BT