Uspiselig mad i portioner, der knapt ville mætte et barn. Møgbeskidt hotelværelse uden rengøring. Ingen muligheder for at komme ud i den friske luft.
Når ishockeyspilleren Nick Olesen beskriver de forhold, han er blevet budt på de hoteller i Beijing, hvor han har været isoleret i ni dage, lyder hans OL mere som en indespærring end en international sportsfest.
- Jeg føler mig lidt som en kriminel og har en følelse af, at jeg sidder i fængsel. Men jeg tror, at forholdene i et dansk fængsel er bedre, end dem vi har her, siger han i telefonen fra sit hotelværelse.
For lige at slå det fast: Nick Olesen har ikke begået noget kriminelt. Hans eneste brøde er, at han formentlig har været smittet med coronavirus for et par uger siden.
Da den 26-årige forward sammen med resten af ishockeylandsholdet ankom til Beijings lufthavn 1. februar, viste hans coronatest for lave CT-værdier.
Sammen med holdkammeraterne Matthias Asperup og Morten Madsen røg han ind på et af de berygtede isolationshoteller, som skal sikre, at coronasmitte holder sig ude af OL-boblen og den olympiske landsby.
Mens Morten Madsen blev sluppet ud efter to dage, er Olesen og Asperup stadig isoleret. Og det i en grad, så de to holdkammerater end ikke får lov at mødes fysisk.
- Vi facetimer med hinanden 100 gange om dagen, fordi vi keder os så meget. For nylig er jeg begyndt at spille bowling med en appelsin og nogle vandflasker, siger Nick Olesen.
Han er lukket inde på værelset 24 timer i døgnet. Ser kun de kinesere, der ankommer i en slags rumdragt for at teste ham en gang om dagen.
Da Olesen landede i Beijing, var han i OL-form. Den skal han holde ved lige, så han kan spille ishockey, så snart han slipper ud i friheden. Men det kan være svært på et hotelværelse uden træningsudstyr.
- Det bliver til nogle mavebøjninger, armbøjninger, benbøjninger og englehop. Jeg kan også lave nogle små reaktionsøvelser.
- Heldigvis har jeg jo prøvet at skulle træne derhjemme, når min klub har lukket hallen på grund af coronaudbrud, siger han.
Danmarks Idrætsforbund har klaget til Den Internationale Olympiske Komité over det, spillerne bliver budt. På det hotel, de to danskere har opholdt sig på i den første uge, var forholdene alt andet end appetitlige.
Værelserne var møgbeskidte og blev aldrig gjort rent.
- Vi fik en seddel, hvor der stod, at det skulle vi selv gøre. Men der var ingen redskaber. Ingen støvsuger, ingen klude eller sæbe.
- Desuden var det forbudt at kaste papir i toiletkummen. Det brugte toiletpapir skulle ned i en plastikpose med en knude på. Så havde man det stående på sit værelse. Det var ærlig talt ulækkert, siger Nick Olesen.
Han og Matthias Asperup får deres måltider leveret af den danske stab i OL-byen. Den mad, der bliver serveret på hotellet, er nemlig alt andet end egnet til en elitesportsudøver.
- Morgenmaden er uspiselig, og jeg vil ikke engang begynde at gætte på, hvad den består af. Aftensmaden har været kold spaghetti med kødsovs syv dage i træk. Den portion, man får, er kun stor nok til en femårig, fortæller Nick Olesen.
Tirsdag lykkedes det den danske OL-delegation at få flyttet de to uheldige ishockeyspillere til et nyt isolationshotel.
Håbet var, at forholdene ville være bedre. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
- Værelset er meget bedre, men det meste andet er dårligere, siger Nick Olesen.
- På det andet hotel fik vi til sidst arrangeret, at vi kunne få en træningscykel ind på værelset og kunne komme udenfor i frisk luft i ti minutter.
- Det kan vi ikke her. På mit værelse er der 30 grader varmt, og de vil ikke reparere aircondition, fordi de mener, at varmen er god for mig, når jeg har været smittet, siger Nick Olesen.
Den allerstørste udfordring er måske, at han ikke ved, hvornår det ufrivillige isolationsophold er overstået.
For at slippe fri, skal CT-værdierne i hans test ligger over 35 tre dage i træk. Eller over 40 to gange efter hinanden.
- Den første dag var min værdi 39, og da tænkte jeg, at jeg snart var ude igen. Dagen efter var den 28, og det føltes som at få et knytnæveslag i ansigtet.
- Det svinger op og ned og giver overhovedet ingen mening. Nogle gange tvivler jeg på, at det overhovedet er mit testresultat, jeg får, siger Nick Olesen.
Mens han har siddet i isolation, har han talt med en sportspsykolog, som er tilknyttet det danske OL-hold.
- Bare lige for at få luftet tankerne. Man bliver lidt skør i bolden, hvis man skal ligge her 24 timer i døgnet, siger han.
Det var en drøm at komme til OL med det danske landshold. Men oplevelsen i Kina er blevet en helt anden, end han havde forestillet sig.
Spørgsmålet er, om han overhovedet når at komme i kamp.
- Selvfølgelig tvivler jeg på det. Der er nu gået ni dage, hvor jeg ikke har været på is med resten af holdet. Jeg aner ikke, om jeg får lov at være med, når jeg kommer ud, siger Nick Olesen.
Det eneste, han kan gøre, er at vente. I første omgang venter han på resultatet af onsdagens test. Tirsdagens resultat var lovende. Men det har han oplevet før.
/ritzau/