En kvinde med børn tjener seks procent mindre end en barnløs kvinde. Det er der mange grunde til. Flere af dem er subtile og svære at gøre noget ved, men den vigtigste er simpel og meget let at ændre: Den danske barselslovgivning.
I dag har familierne et års barsel, som de frit kan fordele mellem mand og kvinde. Det lyder jo fint i teorien, men vi ved alle sammen godt, hvordan virkeligheden ser ud: Kvinden tjener mindst og har desuden den bedste barselsordning på jobbet. Økonomisk set er det derfor klogest, at kvinden bliver hjemme. Og så er der familie, venner og kolleger, som alle sammen forventer, at kvinden tager alt det barsel, hun kan. En kvinde, der åbent melder ud, at hun højest gider seks måneders bleer og babygylp, skal ikke forvente meget sympati fra omgivelserne.
Vil man ændre på dén virkelighed, må man ændre lovgivningen. Erfaringerne fra Sverige og Island viser tydeligt, at øremærket barsel til mænd virker. Og øremærket barsel er ikke tvang, det er et incitament (noget, de borgerlige jo er store tilhængere af, når det kommer til dagpengemodtagere og studerende).
Vil ligestillingsministeren gøre noget ved de seks procents lønforskel mellem barnløse kvinder og kvinder med børn, må hun ændre lovgivningen. Alt andet er blot sniksnak, som ikke har nogen effekt i den virkelige verden.