Hvis du har tænkt dig at byde gæsterne på en specialøl i løbet af weekenden, skal du lige sikre dig, at de ikke lider af allergi mod nødder - i hvert fald, hvis øllen kommer fra bryggeriet To Øl.
Bryggeriet har netop - i samarbejde med fødevarestyrelsen - tilbagekaldt et parti øl af navnet To Øl x Omnipollo.
Det fremgår ikke af etiketten, at der er nødder i øllen, og kan derfor være fatalt for folk med nøddeallergi at indtage.
Specialøllene har sidste salgsdato den 8/10/2031 og er solgt følgende steder:
To Øl City Bottle Shop, BRUS, Beer Club og Webshop?.
Fødevarestyrelsen understreger, at man skal kontakte en læge, hvis man oplever allergi i forbindelse med, at man har drukket produktet.