Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse har i dag præsenteret deres analyser af de forberedende tilbud - det er for eksempel produktionsskoler, almen voksen undervisning på VUC, EGU og den kombinerede ungdomsuddannelse.

Analyserne viser, at hver femte unge er i berøring med et eller flere forberedende tilbud på deres vej fra grundskolen og ind i ungdomsuddannelserne. Det svarer til cirka 13.000 unge pr. ungdomsårgang.

Der er altså en stor gruppe, som ikke har forudsætningerne til at gå den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse og derfor er i fare for slet ikke at få en ungdomsuddannelse eller at få den relativt sent i livet. Hele 16 procent har hverken en ungdomsuddannelse eller er i gang med en, når de er 23 år, og det er et stort problem, mener hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, eksempelvis lærere, pædagoger, bygningskonstruktører, sygeplejersker samt finans- og bankansatte.

"Det er ikke godt nok, at 16 procent af de 23-årige ikke har og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Unge skal simpelthen være nået længere, når de er 23 år. Der er tydeligvis brug for, at vi tager bedre hånd om de unge, så flere kan få en uddannelse. Det er nødvendigt, hvis de skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og hvis vi skal sikre os, at efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes. Det handler både om de unges fremtid og velfærdssamfundets holdbarhed", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Brug for bedre finansiering

FTF foreslår en skærpet 95 procentmålsætning, så der fremover måles på, hvor mange unge, der har bestået en ungdomsuddannelse eller er i gang med en, når de er 23 år i stedet for som i dag, hvor man måler 25 år efter endt grundskole. Det er for lang tid at vente, mener FTF.

FTF ønsker desuden mere sammenhæng i mellem de forskellige forløb. FTF mener, at det er afgørende at sikre mere ensartet finansiering af de forberedende tilbud, så staten finansierer alle forberedende tilbud før ungdomsuddannelserne, for at gøre de unge klar.

Det er i tråd med en af ekspertgruppens analyser, der peger på, at der er brug for mere helhedstænkning på tværs af de mange forskellige forberedende tilbud med udgangspunkt i den unge. Samtidig vurderer en af analyserne, at der er "en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur i, at de forberedende tilbud finansieres forskelligt". Det vil sige, at nogle tilbud finansieres af kommuner og andre af staten.

"Hvis vi skal hjælpe de unge, skal der mere sammenhæng og helhed i systemet - uden at det hele bliver ens. Når eksperterne peger på finansieringen, er det god grund til at se på, om ikke det kan gøres mere ens, ved at staten overtager finansieringen. Så er det ikke kassetænkning, der afgør de unges uddannelse", siger Bente Sorgenfrey.

Brug for mere efter- og videreuddannelse af lærerne

FTF mener, at det er afgørende, at sikre kvaliteten af uddannelserne ved at sørge for, at undervisere og lærere kommer på relevant efter- og videreuddannelse, hvilket kan være svært at få lov til, når der samtidig skæres på uddannelsesstedernes økonomi. Omprioriteringsbidraget skærer 2 procent årligt af bl.a. uddannelsessektoren - herunder ungdomsuddannelsers budgetter. Mange steder er der fyringsrunder, hvilket svækker uddannelsernes kvalitet.

I dag er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang får mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter, at de har afsluttet grundskolen. Målsætningen er næsten opfyldt, da 92,2 procent lever op til det mål, ifølge Undervisningsministeriets profilmodel.

"Det er godt, at så mange faktisk får en ungdomsuddannelse, men ekspertgruppens analyser viser tydeligt, at en stor restgruppe af unge virkelig kæmper for at komme ordentligt i gang med uddannelse. De skal have bedre støtte. Vi skal skærpe 95-procentmålsætningen, så vi ikke stiller os tilfreds med, at unge først får uddannelse 25 år efter grundskolen. De unge skal hjælpes ordentligt i gang, mens de stadig er unge", fortsætter Bente Sorgenfrey.

Meget forskellig målgruppe

Analyserne viser, at målgruppen er meget forskellig. Nogen har behov for et faglige løft for at komme ind på en ungdomsuddannelse, mens andre har sociale problemer eller misbrugsproblemer. Andre er bare uafklarede og har svært ved at finde uddannelsesmotivationen.

"Når de unge er meget forskellige - så skal tilbuddene også være det. Man kan ikke putte alle ned i samme kasse. Vi skal værdsætte, at de forskellige typer af forberedende tilbud kan noget forskelligt for unge med meget forskellige behov. Så kan man styrke samarbejdet fra forskelle ståsteder", siger Bente Sorgenfrey

Ekspertgruppen har også analyseret hvilke kompetencer, der kan løfte kvaliteten af tilbuddene. De finder på baggrund af eksisterende studier, at både pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling, kompetencer til teamsamarbejde og kompetencer til pædagogisk ledelse kan styrke kvaliteten.

"Når nu vi kan se hvilke kompetencer, der er brug for, så gælder det bare om at sørge for at lærere og undervisere får mulighed for at få relevant efter- og videreuddannelse. Det er jo lærernes kompetencer, der er det vigtigste redskab, når vi skal hjælpe de unge til en uddannelse", siger Bente Sorgenfrey.

Læs mere her: http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/ftf-kassetaenkning-skal-ikke-afgoere-unges-uddannelse/