Hvis alle planlagte 12.500 akut-job bliver oprettet og besat, vil mange af dem ikke gå til dem, der har størst behov. Det vurderer økonomer overfor Politiken søndag.
- Arbejdsgiverne vil nødvendigvis tage de ledige, som de vurderer er de bedst kvalificerede. Så der vil være en pæn del, som ellers selv ville have fundet job, der nu får job under akutpakken.
- Derfor er der ingen garantier for, at man får fat i dem, som kommer i klemme, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der er tidligere overvismand, til Politiken.
Det er ledende arbejdsøkonom i tænketanken Kraka Andreas Højbjerre enig i:
- Det er de stærkeste med de bedste kompetencer, der vil stå forrest i køen, når arbejdsgiverne skal besætte akutstillingerne.
- Det er usikkert, om en bonus vil få arbejdsgiverne til at ansætte de ledige, som har sværest ved at få arbejde, for eksempel på grund af manglende uddannelse, siger Andreas Højbjerre til Politiken.
Dermed bliver akutjobbene ikke en "hel og dækkende" løsning på dagpenge-problemet, som finansminister Bjarne Corydon (S) ellers sagde, da aftalen blev fremlagt i forrige uge.
Finansministeren har flere gange afvist Enhedslistens finanslovkrav om flere initiativer.
Han henviser til, at dagpenge-problemet er løst med de 12.500 akutjob, hvor virksomhederne belønnes med 25.000 kroner for at ansætte en ledig, der står til at miste sine dagpenge.
Hidtil har kritikken gået på, om akutjobbene i det hele taget vil blive oprettet af arbejdsgiverne og siden besat af langtidsledige.