@FAKTA BRØD SLUT:Som beskrevet i Nyhedsavisen mandag planlægger Foreningen Odinstårnet i øjeblikket et nyt vartegn for Fyn. Her er beretningen om det gamle Odinstårns endeligt baseret på ét af øjenvidnerne.

Af Per Seyffart

pese@avisen.dk

@BRØD:Natten er kulsort og blæsten kold i Odense 14. december 1944. Denne nat vil Fyns vartegn og mest populære udflugtsmål – Odinstårnet – stå for fald. Men det ved de sovende fynboer ikke.

Den 28-årige Henning Brøndum er ledende dansker i den tyske sabotageaktion. Og når han har sat sig et mål, viger han ikke.

Et sted i Odense stiger han denne nat ind i en bil fyldt med pakker af sprængstof, hejseudstyr, tovværk og maskinpistoler. I bilen sidder to tyskere og to danskere. En gestapoleder, håndlangerne Perle og Johan og sidst, men ikke mindst, Issel , som er den tyske chef for den danske terroristgruppe, Peter-gruppen, også kendt som Brøndum-gruppen. De fleste af bilens passagerer er arbejdskolleger til Henning Brøndum, hvis daglige opgaver består af hævndrab for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer og såkaldte schalburgtage-aktioner, hvor der ødelægges bygninger og industri for millioner af danske kroner hver gang.

Så kan de lære det

Målet for turen er Odinstårnet på Bolbro Bakke. Det skal sprænges. Så kan de fynske modstandsfolk lære det, kan de. For hvis de tror, at deres sabotage er noget særligt, så kan de godt tro om igen.

Hjernen bag den forfængelige tankegang er den tyske Otto Bovensiepen, der er chef for det tyske sikkerhedspoliti og sikkerhedstjeneste i Danmark. Sprængningen af det yndede udflugtsmål skal være et mesterstykke for Brøndum-gruppen. Tårnet skal med sine 177 meter falde i en helt bestemt vinkel.

Brøndum når ud til tårnet. Flere andre af de tyske håndlangere er allerede kommet – på cykel og til fods.

Sort dyb

Hver især ved, hvad de skal gøre. Brøndum, Issel og Perle klatrer op i tårnets stålkonstruktion.

I 20 meters højde kryber de ud på stålbjælkerne, der støtter tårnets søjler. Her hejses sprængstofpakker á 20 kilo op med lange reb. Men Brøndum føler sig pludselig underligt tilpas, da han sidder ude på stålbjælken, og den kolde vind suser i hans tøj. Som om han befinder sig over en dyb, sort afgrund. Et susende, gyngende mørke i et uendeligt univers. Og det eneste holdepunkt er en lille spinkel stålbjælke, som han må klynge sig om. Nu begynder også den at gynge og dreje langsomt rundt. Sveden pibler frem over hele kroppen. Det må være indbildning, tænker han. Men frygten har overmandet ham. Han må ikke slippe det kolde stål, ikke slippe.

»Hvorfor fanden svarer du ikke.«

Det er Perles stemme. Den lyder tæt ved Brøndums øre. Men Perle drejer også rundt. Han ved det bare ikke. Derfor er han så rolig.

Brøndum rystes

Det næste, Brøndum ved, er, at han står på jorden og kigger op på ståltårnet. Issel og Perle har båret ham ned. De er kravlet op igen for at færdiggøre arbejdet.

Pinligt. Brøndums kinder gløder af skam. Han er glad for, at mørket skjuler kuløren. Svag har han været. Svag som den gang han græd over en hævet forlovelse og efterfølgende meldte sig til SS. Han har ellers altid været en hård hund. Infiltreret partisangrupper på Balkan, skåret halsen over på russiske soldater bag fjendens linjer og koldblodigt myrdet snesevis af tyskfjendtlige danskere som hævn for modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer. Aldrig har han været bange. Ikke før nu. På Bolbro Bakke i lille Danmark og omgivet af fæller væbnet til tænderne. I timer står Brøndum og skammer sig i mørket. Det hjælper ikke, at Issel sender de andre håndlangere hjem, og kun Brøndum og nogle få andre af kernen i terrorgruppen bliver tilbage.

Apatisk tænder Brøndum lunten. Apatisk går han ind i bilen. De fem passagerer, som tog af sted sammen, kører igen. Denne gang ned til banegården.

Odense rystes

Otte minutter efter, lunterne er tændt, ses et lysglimt over Odense. Et sekund efter kommer drønet, der flænger nattestilheden. Klokken er 06.16. Odinstårnet styrter bragende sammen.

Brøndum fortsætter arbejdet i terrorgruppen indtil den tyske kapitutaltion 5. maj, hvor han pågribes af frihedskæmpere og arresteres. Han dømmes til døden og bliver henrettet 9. maj 1947.

Hvad der var Brøndums skam og den tyske sikkerhedschef Bovensiepens stolthed ændrede sig kort efter til at være en succes for den fynske modstandsbevægelse. Rygtet havde nemlig i længere tid gået, at tyskerne brugte tårnet som observationspost til flere formål.

Historien blev derfor, at modstandsbevægelsen havde sat en effektiv stopper for tyskernes arbejde. Så midt i sorgen over det populære tilflugtssted, endte fynboerne trods alt med at sidde og godte sig over Odinstårnets fald.