Skolebørn skal spise mere frugt. Derfor har fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) bevilget otte millioner kroner til et pilotprojekt, der skal få danske skolebørn til stikke hånden en ekstra gang ned i frugtskålen.
Frugtkvarter, som projektet hedder, tilbyder gratis frugt til 75.000 vitaminsultne skolebørn i de to første måneder efter sommerferien.
»Jeg vil opfordre alle skoler i Odense til at søge om tilskud til frugtordningen. Det er vores mål, at så mange skoler i Odense som muligt, får indført en permanent frugtordning,« siger rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Jane Jegind (V), der forestiller sig, at frugtordningen skal fungere som den velkendte mælkeordning.
Forældrebetaling
Når pilotprojektet er afsluttet, forestiller rådmanden sig, at skolerne skal gå over til forældrebetaling.
»Det kommer ikke til at koste mere end et par kroner om dagen. Det tror jeg, at de fleste forældre gerne vil bidrage til,« siger Jane Jegind.
Ni fynske skoler, herunder Abildgårdskolen og Hjalleseskolen i Odense, deltog i fjor i projektet Skolefrugt Fyn, der er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, Fyns Amt og 6 om dagen. Her fik de ni udvalgte skoler leveret gratis frugt i en tidsbegrænset periode. Projektet viste, at især det mindste skolebørn fra indskolingsklasserne var vilde med frugtordningen. Her spiste alle elever friske frugt hver dag.
»Fem ud af de ni skoler har holdt fast i frugtordningen. Det synes jeg er meget godt gået,« siger Susanne Tøttenborg fra 6 om dagen, der er projektleder på Frugtkvarter.
Tidskrævende ordning
De skoler, der ikke valgte at fortsætte frugtordningen, forklarer i rapporten, at ordningen var for omkostningsfuld og tidskrævende.
Abildgårdskolen valgte helt at stoppe frugtordningen, fordi skolens mange tosprogede forældre ikke kunne få luft i budgettet til frugtordningen.
Og på Hjalleseskolen stoppede man frugtordningen, fordi den var for tidskrævende og forstyrrede undervisningen.
»Det er rigtigt, at frugtordningen måske kan forstyrre lidt i undervisningen. Men man mister også meget tid på at undervise ukoncentrerede og sulte børn. Faktisk var det derfor, at man i sin tid indførte skoletandplejen. Eleverne sad simpelthen med tandpine og kunne derfor ikke koncentrere sig om undervisningen,« forklarer Susanne Tøttenborg og understreger, at børns ve og vel er blevet et samfundsansvar.
»Tidligere var det forældrenes ansvar. Men de er ikke længere sammen med børnene i døgnets 24 timer, og derfor bliver skolen nødt til at påtage sig et ansvar,« siger hun.
Skolerne har ansøgningsfrist til Frugtkvarter den 13. april. Man forventer, at cirka 300 skoler landet over skal deltage i projektet.