Obama: Clinton bør være forklaringsminister

Præsident Obama gør grin med, at Bill Clinton bør udnævnes til "minister til at forklare ting og sager".

USA's præsident, Barack Obama, laver sjov med, at han burde udpege den tidligere præsident Bill Clinton til "minister til forklaring af ting og sager", efter Clintons meget roste tale på Demokraternes partikonvent onsdag.

Clintons tale er rost til skyerne af både demokrater og republikanere for at være en mesterlig opsummering af de problemer, USA står midt i, og give Obama de argumenter, han kan anvende i valgkampen op til præsidentvalget den 6. november.

- Clinton gjorde sagen klar på en måde, som kun han kan.

- Ved I, nogen sendte mig en e-mail efter talen og foreslog, at jeg burde udpege ham til min minister til af forklare ting og sager, sagde Obama til stor morskab for tilhørere under et vælgermøde i Portsmouth i staten New Hampshire fredag.

- Det var en ret god idé. Jeg kan godt lid dette. Minister til Forklaring af Ting og Sager.

I sin tale roste Clinton sin partifælle og nuværende præsident og sagde, at Obama på kun fire år har været i stand at få USA ind på rette spor, så USA står bedre rustet til at komme igennem krisen end for fire år siden.

- Ingen præsident, hverken jeg selv eller mine forgængere, ingen kunne på kun fire år reparere den skade, der mødte Obama, da han tiltrådte. Men han har lagt grunden til en ny og moderne amerikansk økonomi, sagde Clinton.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.