OB henter dansk landsholdsspiller hjem

Den fynske superligaklub lejer Michael Silberbauer i Young Boys for resten af denne sæson.

Den danske landsholdsspiller Michael Silberbauer spiller i resten af denne sæson for superligaklubben OB.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det oplyser den fynske klub, som samtidig har solgt Rurik Gislason til FC København.

- Det er fantastisk for os at få en rutineret og dygtig spiller som Michael Silberbauer til OB, siger OB's sportsdirektør Poul Hansen til klubbens hjemmeside.

- Han er alsidig og dækker både kanterne og de centrale pladser på midtbanen, ligesom han på landsholdet har vist, at han også kan præstere på højt niveau som back.

- Vi får en spiller med landsholdspotentiale, stor rutine og en enorm fleksibilitet, og vi ser derfor meget frem til at få glæde af Michael Silberbauers høje niveau i denne sæson, siger sportsdirektør Poul Hansen.

Silberbauer skiftede før sidste sæson fra Utrecht i Holland til Young Boys i Schweiz, men efter at han var fast mand i sin første sæson i den schweiziske hovedstadsklub, har det været mere tungt med spilletid efter sommerferien.

Han er noteret for 24 kampe på det danske landshold.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.