Den seneste tid har diskussionen om børnecheck til EU-borgere hersket på Christiansborg. Men nye tal viser, at det hverken er folk fra Polen eller Rumænien, der trækker mest på den danske statskasse, når det kommer til de såkaldte velfærdsydelser som kontanthjælp, barselspenge eller efterløn.
En analyse foretaget af DR's Databaseredaktion afslører nemlig, at det i langt højere grad er vores naboer mod nord, der får udbetalt offentlig støtte.
For mens det for eksempel blot er fire procent af de herboende rumænere, der modtager ydelser, er tallet for herboende svenskere oppe på hver fjerde. Det ligger på linje med antallet blandt danskere.
- De her tal understreger, at der ikke er belæg for at anklage folk fra Polen og Rumænien for at komme til Danmark med henblik på at udnytte velfærdssystemet, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet til dr.dk.
Formand for foreningen Dansk-Polsk Ungdom, Justyna Krawczyk, er en af de mange studerende polakker, der ikke forstår den politiske bekymring.
- Alle de unge polakker, jeg kender, har arbejde eller er studerende, der ønsker at etablere sig og arbejde her. Jeg kender ingen, der kommer for at hæve dagpenge eller kontanthjælp, forklarer hun til dr.dk.
- Jeg bliver så skuffet, når jeg hører danske politikere snakke om, at vi bare kommer for at få dagpenge. Det er slet ikke min erfaring, fortsætter hun.
Analysen er foretaget på baggrund af en særlig talmængde fra Danmarks Statistik, der har udtrukket oplysninger om de ni mest folketallige nationaliteter i Danmark. Det drejer sig om borgere fra Frankrig, Litauen, Italien, Polen, Rumænien, England, Sverige, Holland og Tyskland, der til sammen udgør 105.000 personer.
Se DR's interaktive kort over udenlandske modtagere af velfærdsydelser her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/05/170709.htm