En hedning vil ikke begraves under en pæn gravsten med kors og en lille fugl. Han vil hellere brændes og have asken sat ned i en aflang kreds af store, rustikke sten.
En buddhist vil helst have sat sin urne ind på en hylde med puder nedenfor, så andre buddhister kan sidde i lotusstilling ved graven.
Muslimer vil begraves i kiste med ansigt mod Mekka, og andre vil bare gerne ligge sammen med deres landsmænd og vælger derfor et gravsted på svenske, russiske eller grønlandske afdelinger.
Begrænset plads
Kort sagt vil alle mulige grupper begraves på hver deres måder.
»Vi ser velvilligt på alle trosretninger, men vores plads er meget begrænset, så vi overvejer hele tiden, hvem der skal have et stykke af kirkegården,« siger Kaare Rud Nielsen, kirkegårdsleder på Odense Kommunes fem kirkegårde.
Det er her, de asatroende håber på at få deres første danske gravplads.
»Vi vil gerne dekorere med vores egne ting, « siger Solvej Vikkelsø fra trossamfundet Forn Sidr.
Kaare Rud Nielsen har også fået henvendelser fra andre grupper, som ikke kan nøjes med tilbuddene om særlige områder for katolikker, jøder og muslimer.
I København er der tradition for mange særlige gravpladser på kommunens kirkegårde.
»Så langt min fantasi rækker, er vi åbne over for alt. Men vi har ikke plads til alt,» siger Tom Olsen, kirkegårdsleder på Bispebjerg Kirkegård.
Indtil videre har Københavns Kommunes kirkegårde særlige områder for forskellige nationaliteter, adskillige religioner og sågar også et område for nonner fra en bestemt orden.
Naturlig udvikling
Men ifølge sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, er det kun begyndelsen.
»Ikke alle vil begraves på luthersk territorium, og når vi anerkender nye trossamfund, er det naturligt, at de bagefter kræver et sted at udføre deres begravelsesritualer,« siger han.
Ikke kun religioner og nationaliteter kræver plads til deres døde.
Ateistisk Selskab ønsker sig lige nu en begravelsesplads, som ikke må være indviet af en præst.
»Det kan ingen levere lige nu, men muligvis kan vi af-indvie et stykke af en kommunal kirkegård,« siger Tom Olsen.