Den lille ligger uroligt, og det er svært at sige, hvor meget mælk der kom ud af de første spæde forsøg på amning.
Men hvor det er fristende at hente modermælkserstatning, hvis amningen ikke fungerer fra første færd, så er svaret faktisk simpelt: Endnu mere fællestid mellem barn og bryst.
- Mange mødre bliver overraskede over, hvor mange timer man egentlig bruger på at amme, forklarer sundhedsplejerske og ph.d. Ingrid Nilsson, der er chefkonsulent ved Komitéen for Sundhedsoplysning.
I sit arbejde med nybagte mødre lægger sundhedsplejerske og ammevejleder i Høje-Taastrup Kommune Mette Bøg stor vægt på, at kvinderne ved, at mælken først rigtigt løber til på fjerdedagen efter fødslen.
Indtil da får barnet kun den vigtige råmælk i små mængder fra brysterne, og det kan medføre urolighed og et sultent barn, som ikke tager på de første døgn.
- Men derfor skal man stadig have barnet tæt på sig og lade det sutte og vænne sig til brystet. Hudkontakt betyder meget for at berolige barnet, fortæller Mette Bøg.
Hun anbefaler også, at man venter med at give barnet en sut, til amningen kører. I den første tid, skal det eneste barnets mund tager stilling til være morens bryst. Og moren vil opdage, at selv uden sår eller brystbetændelse, så får man altså ømme brystvorter af amning.
- For både barnets sutteteknik og mors bryst skyld er det vigtigt, at barnet ligger lige ud for brystet, så det kan slutte tæt og sutte bedst muligt, forklarer Ingrid Nilsson.
I den første tid må man indstille sig på, at barnet måske skal amme op til 12 gange i døgnet - altså hver anden time. Og det kan tage en halv time til tre kvarter hver gang.
Og selv uden mad i sigte vil barnet have gavn af hudkontakt og trøst fra morens bryst. Den tætte symbiose skal have lov til at fortsætte i det antal uger, det tager, for at en amme-rytme af sig selv begynder at vise sig.
Og alligevel kan tvivlen nage. For får den lille nok? Her råder begge eksperter til - hvis man ellers har et tilfreds barn - at kigge i bleen.
- Kommer der noget ind, kommer der jo også noget ud. Urinen skal være lysegul og ikke blive mørk, og især i de første dage ændrer afføringen sig fra sort til noget, der kan minde om gule ærter eller remulade, så der er det nemt at observere, om det går den rigtige vej, fortæller Mette Bøg.
Hun råder også til, at mor prøver at finde ro og lader far hjælpe med at skabe gode rammer, hvis en ammestilling ikke fungerer. Find en anden stilling, som mor og barn kan prøve sammen. Det kan sommetider genstarte amningen, hvis det første forsøg i én stilling ikke gik.
Fakta: De fire råd fra Ingrid Nilsson:
- Amning er en fælles forældreopgave. Far skal uddanne sig, så han kan støtte mor og skal sikre ro og gode rammer om mor og barns amning.
- Der skal være rigtig meget hudkontakt, også når der ikke ammes. Maksimal hudkontakt beroliger barnet, og mor danner mere mælk.
- Hyppig amning. Indstil dig på at amme fra 8 og op til 12 gange i døgnet i lang tid. Det skal stå på, indtil en rytme selv manifesterer sig.
- Hold øje med positionen. Mor og barn skal begge kunne slappe godt af i stillingen, og barnet skal ligge lige ud for brystet. Prøv en ny stilling, hvis det ikke fungerer.
Kilde: Ingrid Nilsson, ph.d.: "Early discharge. Support mothers to effective breastfeeding".
/ritzau/FOKUS