Mange danskere har købt sommerhus under pandemien.
Men som nyudklækket sommerhusejer kan det være svært at navigere i skrevne og uskrevne regler.
Det kan eksempelvis være i forhold til skel, nævner Sune Iversen, der er landinspektør i Danmarks største landinspektørfirma LE34.
- Mange sommerhuse har udefinerbare, udflydende og upræcise grænser for skel. Derfor kan der opstå uklarhed om, hvad der er henholdsvis dit og naboens, siger han.
Sune Iversen råder derfor til, at du sætter dig ind i, hvad der er af skelpæle.
Nogle sommerhusgrunde er firkantede og klart afgrænsede. Andre har en naturgrund.
- Uanset hvad er det godt at få grunden defineret, så man ikke vader ind på naboens ejendom, konstaterer Sune Iversen.
Tjek også, om der er nogle servitutter.
Det kan være, at dine tilbygninger ikke må skygge for andres havudsigt, eller at de har ret til at vandre igennem din grund for at komme til stranden.
De oplysninger kan indhentes hos tinglysningssystemet.
- Ved at orientere sig om servitutterne finder man som ny ejer ud af, hvad man selv og naboerne har af rettigheder, forklarer Sune Iversen.
Det vil også være en god idé at nærlæse Bygnings- og Boligregistret BBR.
Kig på, hvad der ligger af godkendte plantegninger for dit hus og grund, og afstem, om det matcher virkeligheden.
Det kan være, at der er opført nye udhuse, tilbygninger eller en garage, som ikke er nævnt i BBR, forklarer Sune Iversen.
- På den måde risikerer man som køber at overtage den forrige ejers problem, fordi sælger måske har bygget noget uden tilladelse, siger han.
Dette kan ikke alene give ballade med kommunen, men også de naboer, hvis grund du måske bygger på eller skygger for.
Kig også på lokalplanen. Her vil det fremgå, hvad kommunen har af bygge-, udviklings- eller fredningsplaner.
- Hvis man går med byggeplaner, er det alfa omega. For lokalplanen beskriver helt grundlæggende, hvad du må og ikke må foretage på din grund, forklarer Sune Iversen.
Overvej også, hvilke principper og rettigheder, der reelt er vigtige for dig, tilføjer Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.
For ting er, hvad du formelt har ret til. Noget andet er, hvordan du gør den ret gældende.
Og måske går der ingen skår i din glæde ved at naboens børn i ny og næ henter fodbolde i din baghave eller går til stranden gennem din grund.
- I nogle tilfælde må man spørge sig selv: Vil jeg have ret, eller vil jeg beholde det gode naboskab? For uanset om man juridisk har ret, skal man kunne holde ud at bo ved siden af hinanden, siger Jesper Bastholm Munk.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus