Skrevet i samarbejde med Søren Kitaj, soki@avisen.dk
Lyngby ligger på en sidsteplads i Superligaen, men sådan skal det ikke blive ved at være. Sådan lyder det fra en de to nye medejere af Lyngby Boldklub, Torben Røsler.
- Vi vil gerne hjælpe til, at der også i fermtiden kan spilles SAS-ligafodbold i Lyngby, og der vil et indskud på et pænt millionbeløb hjælpe meget, siger Torben Røsler.
Sammen med Thomas Olsen indtræder han i den daglige ledelse af fodboldklubben. Og i forbindelse med et pressemøde understregede Torben Røsler, at det er et langsigtet projekt. De to nye investorers penge skal først og fremmest bruges på forbedringer, der ikke har direkte med fodboldholdet at gøre: Stadion, aktiviteter på andre områder og nye måder at skabe indtægter til klubben.
Ingen nye spillere
Torben Røsler har tidligere været storaktionær og formand for superligaklubben Brøndby, mens Thomas Olsen har en fortid som klubejer i B93.
- Målet er at stabilisere sig, så man har luft til bunden, siger Torben Røsler.
Han understreger, at der ikke nødvendigvis skal købes nye spillere til hjælpe holdet over nedrykningsstregen.
- Den sportslige del fungerer fantastisk godt. Man får meget godt spil ud af meget få penge herude, lyder det fra Torben Røsler