Der går næppe lang tid, før den nyvalgte franske præsident, socialisten François Hollande, skal ud og rejse.
Han har forlængst sagt, at første præsidentrejse går til Tyskland for at møde forbundskansler Angela Merkel. Og Merkel afleverede den formelle invitation, allerede da hun søndag aften ringede for at ønske tilllykke.
Hollande har brug for Merkels hjælp, hvis han skal levere på et par af sine helt centrale valgløfter.
Og han har travlt, siger Thomas Klau, der leder Paris-kontoret for tænketanken European Council on Foreign Relations.
- Jeg tror ikke, at eurozonen har råd til lang tids usikkerhed. Det kan nemt destabilisere, øge den allerede eksisterende uro og smadre markedernes tillid. Så det er i alles interesse at få ret hurtige kompromisser i hus, siger Klau til Ritzau.
Hollande har i høj grad ført valgkamp på den europæiske dagsorden, hvor hans insisteren på at få gang i væksten i de økonomisk trængte eurolande står i kontrast til den stramme budgetdisciplin, der har været Merkels foretrukne medicin.
Så hvis Hollande skal gøre sin dagsorden til EU's dagsorden, er det afgørende, at han og den tyske leder hurtigt finder fodslag.
Men det burde der ifølge Klau også være rigtig god grobund for. Selv om Merkel har kørt tæt parløb med forgængeren, Nicolas Sarkozy, og selv om Merkel og Hollande kommer fra hver deres politiske fløj, har de masser af fællestræk:
- Hollande er en meget anden type politiker end sin forgænger. Han søger enigheden, han kan lide at give sig god tid til beslutninger og høre alle holdninger, før han finder et kompromis. Det er nærmest stik modsat kavaleristen Sarkozy, der galopperer foran sine tropper og råber: Følg mig!
- Ligesom Merkel har Hollande en mere diskret og lidt tøvende ledelsesstil uden behov for konstant at være i rampelyset. Jeg vil tro, de to kan komme godt ud af det med hinanden, siger Klau.
Klau har noteret sig, at andre EU-regeringsledere - også Merkel - den seneste tid er begyndt at tale sig tættere på Hollandes europæiske kardinalpunkt, væksten.
I yderste konsekvens kan hans valgløfter føre til et krav om en genforhandling af den finanspagt, der med møje og besvær er tømret sammen af 25 af de 27 EU-lande. Den er ellers allerede underskrevet og sendt til ratifikation i deltagerlandene med henblik på, at den kan træde i kraft ved årsskiftet.
Men det er ifølge Klau slet ikke sikkert, det bliver nødvendigt at genforhandle. Som han tolker Hollandes valgløfter, behøver væksten ikke partout blive skrevet ind i selve finanspagten.
- Han er kommet med fire konkrete forslag. Men han har været meget omhyggelig med ikke at formulere et krav om genforhandling. Det kan handle om at føje noget til, som ikke behøver juridisk at være del af samme dokument, siger Klau.
Og meget kunne tyde på, at EU-systemet allerede har gjort sig klar til præsident Hollande. I fredags meddelte EU-præsident Herman Van Rompuy, at han regner med at holde et ekstraordinært EU-topmøde med fokus på vækst omkring månedsskiftet.
Og uanset hvad der sker, er Klau ikke i tvivl om, at EU bliver præget af det franske magtskifte.
- Den franske præsident er helt oplagt en af de vigtigste aktører på den europæiske scene. Et skifte har altid afgørende betydning. Ikke mindst når man både skifter parti og person, siger Thomas Klau.