Forsker giver lige højre til erstatningssystem: Intet virker!
Yun Ladegaard sætter fingeren på et system, der overhovedet ikke fungerer, i sin ph.d.-afhandling. Foto: Kamilla Krøier/Københavns Universitet
Minimal mulighed for erstatning og en fyreseddel tilbage på arbejdspladsen. Ny forskning tegner et dystert billede af situationen for danskere, der får psykiske problemer på grund af jobbet.

Det er en særdeles hårdtslående konklusion, som stress-forsker Yun Ladegaard ved Institut for Psykologi kommer med. Hun har skrevet ph.d. om arbejdsskadesystemets behandling af psykiske erhvervssygdomme som angst og depression.

- Den sort-hvide konklusion må desværre være, at det simpelthen ikke virker. Desværre har jeg faktisk ikke fundet et eneste element, der virker, siger hun til Ugebrevet A4

Konklusionen kommer dagen efter, at regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø kom med sine anbefalinger. De taler ind i en tid, hvor stress på arbejdspladsen bliver beskrevet som en "epidemi" i Danmark.

Men når uheldet er ude, er der ingen hjælp at hente, hvis man søger erstatning, siger forskeren:

- I 2017 så vi kun 4.202 sager søgt anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Så vi må formode, at det kun er den allerøverste top af isbjerget, der overhovedet bliver anmeldt. Af de anmeldte sager bliver mere end 90 procent så afvist med det samme.

- Det er meget få, der reelt får en økonomisk kompensation. Så vi er ude i en brøkdel, der slipper gennem nåleøjet, siger Yun Ladegaard om året 2017, hvor blot 279 danskere fik tilkendt erstatning for psykiske erhvervssygdomme.

Du kan ikke benægte det, hvis der mangler to ben

Når systemet er så dårligt til at håndtere psykiske problemer, er det ifølge forskeren et resultat af, at det oprindeligt er blevet udviklet til fysiske sygdomme.

Også når det gælder psykiske arbejdsskader, der er et resultat af en pludselig og bestemt hændelse, fungerer systemet i vid udstrækning.

Det er dog en noget anden historie, når det gælder psykisk sygdom, der skyldes arbejdet, men har hobet sig op over en længere periode. Det fortæller advokat Mads Pramming. Han har ført adskillige sager i arbejdsskadesystemet:

- I de fysiske sager kan man jo måle og veje det. Hvis en mand har mistet begge ben, fordi de kom i klemme i en maskine på jobbet, så er det nærmest umuligt at benægte, at benene er væk, eller at maskinen ikke er i stand til kappe benene af. Men der er en mistroskultur, når det handler om de psykiske skader, siger han.

"Der er ingen hjælp at hente"

Det bliver værre endnu. For ikke nok med at den psykisk syge lønmodtager kan skyde en hvid pil efter erstatning. Tilbage på arbejdspladsen ser det ifølge Yun Ladegaards ph.d. nemlig heller ikke for godt ud.

Blot hver fjerde er efter to til fire år stadig ansat i det samme job, hvor de blev syge. Af de resterende blev hele 68 procent fyret. Derudover dokumenterer Ladegaards afhandling, at ledelsen i altovervejende grad havde en negativ betydning på for den syge, og at arbejdspladsen ikke ændrede noget ved arbejdsmiljøet efterfølgende.

Derfor efterlyser forskeren en diskussion om, hvorvidt et andet system end det nuværende burde sættes i stand.

- Der er brug for, at vi tager en diskussion på et pragmatisk plan: Løser det her system noget? Hjælper det? På det psykiske område er der i de langt de fleste tilfælde ikke noget, der tyder på det, siger Yun Ladegaard.

Det bekræftes af Peter, der endte med PTSD efter mere end ti år med trusler om vold som ansat i kriminalforsorgen.

Han beskriver en følelse af total afmagt, efter at hans psykiske mén på grund af et hårdt arbejdsmiljø ikke blev anerkendt:

- Det har sat sine spor, og at det ikke bliver anerkendt er frygteligt. Der er ingen hjælp at hente, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

via Listen To News