Danskerne kan nu rejse krav om at få udbetalt feriepenge fra tre år tilbage i tiden.

Og samtidig risikerer virksomhederne nu at skulle dokumentere, at de har indbetalt penge til Feriefonden.

Sådan lyder to af de ændringer i ferieloven, der tidligere på måneden blev vedtaget i Folketinget, og som træder i kraft i dag.

De nye regler er en klar forbedring set fra lønmodtagernes side, vurderer Peter Nisbeth, advokat i LO's arbejdsretsafdeling.

Han peger på fire ændringer i loven, der får betydning for mange lønmodtagere.

1) Fritstillede får ferien med til nyt job.

"Tidligere var ordet 'fritstilling' som en slags trylleformular, der betød, at alle ens feriedage blev opbrugt i fritstillingsperioden. Nu er det sådan, at hvis man får et nyt job, så har man ikke holdt al sin ferie. Det er en stor fordel for de lønmodtagere, der ellers ikke ville have råd til at holde ferie på det nye job, fordi deres tidligere arbejdsgiver havde beholdt pengene."

2) Ubrugt ferie kan overføres til næste år.

"Det skulle tidligere have været aftalt i en overenskomst. Men nu gælder det også for de medarbejdere, der ikke har overenskomst, at de kan overføre ferie til næste ferieår. Det gælder, med mindre noget i overenskomsten forhindrer det."

3) Længere frist til at kræve feriepengene hjem

"Før i tiden kunne man senest 30. september året efter det år, hvor man skulle have haft sine feriepenge, kræve dem hjem. Nu får man tre år til at rejse sit krav. Så man får længere tid til at opdage, at man ikke har fået sine feriepenge, så man kan komme efter arbejdsgiveren i i alt tre år."

4) Kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger.

"Mange lønmodtagere forlader en arbejdsgiver uden at hæve deres feriepenge. Og så skal pengene gå til Arbejdsmarkedets Feriefond, så de kan gå til andre lønmodtageres ferie. For at sikre, at virksomhederne rent faktisk betaler, så har fonden fået lov til at bede op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder om at dokumentere, at de afregnet korrekt."