Der er gode intentioner i EU-Kommissionens nyeste forsøg på at sparke gang i den europiske industris væksthjul.
Med en samling af politikområder som energi-, innovation- og klimapolitik samt en lettere adgang til råmaterialer er det forhåbningen, at EU kan styrke industriens konkurrenceevne. Men for Anders Ladefoged, underdirektør i interesseorganisationen Dansk Industri, er der stadig meget at tage fat på, før man i EU har opnået den bedst mulige industrihåndtering. Det forklarer han til Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.
Først og fremmest mangler der de nødvendige kontrolinstanser, mener Ladefoged. De skal sikre, at samtlige dele af EU arbejder målrettet med den nye strategi. Et eksempel er planen for at begrænse klimaforandringer, der lanceres sammen med den nye industristrategi. Klimaplanen vil nemlig tilsyneladende gøre det dyrere for de europæiske industrivirksomheder at fungere.
Alligevel kan Anders Ladefoged se gode takter, da strategien er udtryk for en ændring i den måde, industrien bliver tænkt på i EU-systemet.
- Krisen har givet EU-landene et mere nøgternt blik på, hvad der dur og ikke dur. EU's industripolitik handlede før krisen mest om sektorer. Den handlede i bund og grund om at beskytte nogle industrier mod konkurrence. I dag er der generelt mere fokus på rammevilkår, det vil sige en meget bredere dagsorden, som omhandler virksomhedernes omkostninger, adgang til arbejdskraft, innovation og rammevilkår, siger Ladefoged til Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.
Ifølge underdirektøren giver det EU en tilgang, som minder om den danske. Og det kan i sidste ende komme netop de danske industrivirksomheder til gode, da de er vant til at udnytte den form for rammer til deres egen fordel, påpeger han.
Newspaq