Danmark træder mandag et skridt tilbage, når det handler om bidraget til bekæmpelsen af kriminalitet i Europa.
Som konsekvens af folkeafstemningen om det danske retsforbehold i 2015 ryger Danmark ud af Europol.
I 11. time er det dog lykkedes Danmark at indgå en lynaftale, der garanterer det fortsatte samarbejde - dog på nedsat blus.
- Aftalens indhold er imponerende godt. I al væsentlighed vil de operative muligheder for dansk politi fortsætte efter 1. maj, siger lektor i international straffeproces og EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Han vurderer, at overgangen til den nye ordning ikke får nogen konsekvenser for den enkelte betjent - overhovedet.
I dag skal betjente kontakte Rigspolitiet, hvis de ønsker at foretage en søgning i politisamarbejdets databaser. Fremover vil henvendelser skulle rettes til Europols dansktalende personale.
- I praksis gør man formentlig det, at Europol ansætter de danske betjente, som i dag udfører arbejdet for Rigspolitiet. Den eneste forskel er altså, at medarbejderne får et nyt skilt på brystet, siger lektoren.
På trods af det positive resultat understreger både han og flere politikere, at Danmark med den nye status giver afkald på visse rettigheder.
- Den væsentligste ulempe er, at Danmark ryger ud af Europols ledelse og mister medbestemmelsen i bestyrelsen, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet.
EU-parlamentarikeren Morten Helveg Petersen (R), der har været dybt involveret i arbejdet med Europol, er heller ikke entydigt begejstret.
Han påpeger, at Danmarks exit sker på et tidspunkt, hvor Europol står til at blive tilført markant flere kræfter.
Det er resultatet af en ny forordning, der 1. maj forvandler enheden til et overstatsligt agentur. Det er den ændring, der på grund af det danske retsforbehold umuliggør Danmarks fulde medlemskab.
Men samtidig er det altså også en betydelig styrkelse af blandt andet politisamarbejdets råderum i kampen mod terror.
- Europol kommer til at stå stærkere. Men vi kommer til at stå på sidelinjen, siger Morten Helveg Petersen.
Rigspolitiet har tidligere vurderet, at den danske særaftale på kort sigt er tilfredsstillende.
Det varer dog ikke længe, før dansk politi sakker bagud. Aftalen afskærer nemlig danske betjente fra at benytte en kommende ordning, der skal give efterforskere direkte adgang til Europols databaser via en smartphone.
Planen er på nuværende tidspunkt, at den danske særaftale skal revurderes i 2020.
/ritzau/