Diverse kunstnere: De største er de små – sange til Anker (Artpeople)

At synge en sang for Anker er ikke bare et topsympatisk projekt, men måske også en sag for Guinness Rekordbog. For har en tidligere statsleder nogensinde fået sig en regulær hyldestplade fra den nationale musikelite? Jeg tror det ikke, og så længe Anders Fogh troner, er denne specielle bedrift heller ikke truet.

Måske er det netop, fordi de blå fører på point, at kendte sangere som Kim Larsen, Allan Olsen, Erik Clausen og Michael Falch sammen med masser af mindre kendte stemmer har valgt at farve dagen rød med fortolkninger fra den gamle arbejdersangbog.

I hvert fald bliver der gjort honnør for den snart 85-årige tidligere socialdemokratiske statsminister: Anker havde fire halve med i madpakken. Anker var modstandsmand. Anker gjorde fagforeningen stærk. Anker modsatte sig det imperialistiske USA. Anker står stadig i kø som alle andre. Med andre ord har journalist Alex Frank Larsen gjort et godt stykke arbejde for i bookletten at hylde Anker Jørgensen uden overhovedet at nævne, at den folkekære politiker også havde temmelig meget bøvl med at knække arbejdsløshedskurven og den slags. Fair nok, pladen er en rendyrket cadeau.

For tilbageskuende

Allan Olsen indleder med at synge Jens Vejmand , som han havde skrevet den selv. Gitte Naur og Ivan Pedersen bidrager med den fine ’Shangri La’, og snart efter klæder Kim Larsen ’Internationale’ på med stor overbevisning. Langsomt savner man dog, at kunstnere med et mere moderne udtryk havde deltaget i løjerne, som Outlandish, der i sin tid stærkt fornyede PH s besættelsesprotest ’Man binder os på mund og hånd’.

’De største er de små’ er gennemgående tilbageskuende protestsang efter alle kunstens regler. Leveret med så stor nostalgisk ydmyghed over for de (alt for) glemte sange om solidaritet, at svanesang nærmest er blevet til vanesang.