Den norske regering har luftet tanker om at få opsat et højt hegn ved grænsen til Rusland i det nordlige Norge.
Det skriver det norske public service-medie NRK.
Forslaget kommer fra justitsminister Emilie Menger Mehl, der har ladet sig inspirere af Finland. I Finland er man i gang med at opsætte 200 kilometer hegn ved landets 1340 kilometer lange grænse til Rusland.
- Grænsehegnet er virkelig interessant. Ikke bare fordi det kan virke afskrækkende, men også fordi det indeholder sensorer og teknologi, som gør, at man kan opdage, hvis personer bevæger sig nær grænsen.
- Det (et grænsehegn, red.) er et tiltag, som kan blive aktuelt - enten på hele eller på dele af grænsen, siger Emilie Menger Mehl til NRK.
Grænsen mellem Norge og Rusland er knap 200 kilometer lang.
Den norske justitsminister, der kommer fra det midtersøgende Senterpartiet, var i sommer på besøg i Finland. Her så hun dele af det finske grænsehegn.
Idéen om et grænsehegn i Norge er ikke helt ny.
I 2016 byggede Norge et 200 meter langt hegn ved Storskog-grænsen mod Rusland. Det skete på grund af store flygtningestrømme, der i 2015 blandt andet betød, at 5000 personer kom ind i Norge fra Rusland.
Emilie Menger Mehl siger, at man i dag kigger på flere forskellige tiltag.
- Det kan handle om øget bemanding, overvågning af grænsen og om tiltag ved Storskog-grænsen for at kunne håndtere aktiviteten, siger hun.
Justitsministeren bakkes op af Ellen Katrine Hætta, der er politidirektør i regionen Finnmark i det nordlige Norge.
- Jeg tænker, at der er nogle steder langs grænsen, hvor vi godt kunne have et hegn. Uden at jeg kan gå ind på hvilke områder.
- Jeg tænker, at det vil være afskrækkende for personer, som ønsker at rejse ulovligt ind i Norge eller ulovligt fra Norge til Rusland, siger politidirektøren.
Forslaget om et norsk grænsehegn kommer, selv om antallet af ulovlige krydsninger ser ud til at ligge på et meget lavt niveau.
Sidste år oplyste norsk politi, at der havde været tre ulovlige krydsninger af grænsen fra Norge til Rusland siden krigen i Ukraine brød ud. Det skete i slutningen af februar 2022, hvor russiske styrker invaderede Ukraine.
/ritzau/