En række nordjyske landmænd stævner nu staten på grund af den udskældte randzonelov, der inddrager dele af deres jord og forbyder dem at dyrke den.
Det siger formand for landbrugsforeningen LandboNord, Niels Vestergaard Salling til DR Nordjylland.
Særligt utilfredse er landmændene med den økonomiske kompensation, de får for den tabte jord.
- Når man skal af med jord, mister man indtægter der. Og man mister også indtægter fra stalden, fordi man skal have et vist areal til dyrene, som jo forsvinder. Derfor er det afsatte beløb langt fra tilstrækkeligt, siger Niels Vestergaard Salling.
Den er på 95 millioner kroner fordelt på de ramte landbrug landet over. Og det er ikke nok, mener de.
Det er ikke kun de nordjyske landmænd, der er vrede over kompensationens størrelse.
Også landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug og Fødevarer, er ifølge viceformand Henrik Frandsen klar med en stævning mod staten om ganske kort tid.
- Vi har udvælger fem til syv landbrug, som er særligt hårdt ramte af loven. Når vi så har vundet en principiel sag, vil vi opfordre alle landets andre landmænd, der bliver ramt af loven til at bruge vores afgørelse til også at få kompensation, siger Henrik Frandsen til Ritzau.
De i alt 95,6 millioner kroner årligt i kompensation skal sikre, at landmændene ikke mister penge, når op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer bliver afskåret fra at blive brugt til at dyrke afgrøder samt sprøjte og gøde jorden fra 1. september.
- Vi kræver, at vi får en erstatning en gang for alle, så det værditab, landmanden har, bliver erstattet, så han står lige godt - før og efter loven træder i kraft, siger Henrik Frandsen.
Landbrug og Fødevarer frygter, at hvis landmændene ikke bliver kompenseret en gang for alle, vil en fremtidig regering blot stryge kompensationen.