En ung, muslimsk mand står i kø i lufthavnen og taler i mobiltelefon.

»Mor, lad nu være med at prøve at få mig til at føle mig skyldig. Nej, jeg vil ikke tale med far. Jeg har planlagt det her i månedsvis, det er jo ikke fordi, jeg har smidt en bombe ned over ham.«

Det gibber i damen foran i køen.

»Ja, men hvis far synes, at det er selvmord, må det være sådan! Det her er Allahs plan for mig.«

»Oh my God,« mumler damen og forsvinder ud af køen, mens muslimen taler videre.

»Nej mor, jeg spilder ikke mit liv! Jeg flytter bare til prærien! Ja, for at åbne en moské.«

En politibetjent træder ind og tager fat i hans arm.

»Træd væk fra tasken. Du skal ikke i Paradis i dag!«

Scenen er fra den nye, canadiske sitcom Den lille moske på prærien , der følger en gruppe muslimer i en lille prærieby i Canada. Men modsat Det lille hus på prærien handler den ikke om det traditionelle USA; den tager fat på det nye USA og for den sags skyld den nye verden efter 11. september.

Idékvinden bag serien, muslimske Zarqa Nawaz, vil have både muslimer og ikke-muslimer til at grine ad hinanden og derved opnå en større forståelse for hinandens kulturelle forskelle.

»I det muslimske samfund er det ekstremisterne, der render med det meste af medieopmærksomheden. Jeg vil vise den anden del: De 99,9 procent af den muslimske befolkning, der lever et fredeligt liv med dagligdags problemer; børn, der skal passes og regningerne, der skal betales,« siger Zarqa Nawaz.

Ren underholdning

Men selv om serien følger den muslimske dagligdag, skal den hverken uddanne eller belære, understreger Nawaz.

»Det er 100 procent underholdning, hvor der indimellem dukker kulturelle emner op. Folk skal ikke se det, fordi de vil lære om muslimer. Vi vil ikke prædike eller belære om islam. Folk skal se det af samme grund, som de ville se en komedieserie som Venner : For at blive underholdt. Denne komedie har bare tilfældigvis muslimer i hovedrollerne.«

Når det er sagt, er Zarqa Nawaz ikke i tvivl om, at tv og især sitcom-genren er et af de stærkeste våben til at ændre folks holdning og vaner - hvis man vel at mærke kan få fat i seerne. Og det kan Den lille moské : Mere end to millioner canadiske seere så med til premieren, et imponerende antal i et land, hvor en million seere gør en serie til et hit. Ifølge tv-stationen CBC har de ikke haft så mange seere til et show de sidste 10 år.

CBC har allerede bestilt flere afsnit til foråret, men der er alligevel en vis påpasselighed fra stationens side. Man har for eksempel hyret en konsulent, der skal læse hvert enkelt manuskript igennem for at sikre sig, at serien ikke går over grænsen.

Har muslimer humor?

»På grund af begivenheder som Muhammed-krisen tror folk ikke, at muslimer har humor. De kan ikke skelne mellem det, der skete efter tegningerne – det vil sige det politiske – og en serie som denne, der er komedie og underholdning,« siger Zarqa Nawaz.

Og der er stor forskel på humoren i Muhammed-tegningerne og humoren i Den lille moske understreger hun.

»Tegningerne var bevidst spottende. De var ikke respektfulde eller anstændige. Vi gør ikke grin med profeten eller den muslimske tro. Vi gør grin med mennesker og de dumheder, de begår.«

Hvor går grænsen for din humor?

»Som en muslim, der tager sin tro meget alvorligt, ville jeg ikke gøre grin med troen. Jeg føler et ansvar over for det muslimske samfund, og det er ikke svært for mig at vide, hvor grænsen går. Jeg laver ikke komedie, der gør folk vrede eller sårer folk. Jeg gør grin med alle, fordi racisme og stereotyper eksisterer på begge sider. Muslimer har også fordomme over for ikke-muslimer. Begge grupper skal lære at forstå, at de sårer hinanden med deres uvidenhed.«

Bortset fra enkelte ekstremister, der ifølge Nawaz enten ikke forstår sproget eller har den kulturelle forudsætning for at forstå humoren, har serien mødt stor støtte fra det muslimske samfund. Nawaz mener da også, at støtten fra muslimer handler om, at netop den gruppe er velintegreret i Nordamerika.

»Jeg tror for eksempel ikke, et lignende show kunne have været produceret i Europa, fordi muslimerne der ikke er nær så velintegrerede som muslimerne i USA. Der er mindre racisme og mindre ghettoisering i Nordamerika. Muslimer føler, at de er en del af samfundets drivkraft. De sundeste muslimske samfund eksisterer i Nordamerika; vi har lave arbejdsløshedstal, de fleste muslimer har høje uddannelser, der er stort set ingen ghettoer. Derfor ser man ikke de voldelige reaktioner, som man ser i Europa, for eksempel omkring Muhammed-tegningerne. Vi svarer anderledes, fordi vi lever i et demokrati, der repekterer os og lader os deltage. Vi svarer med breve og fredelige midler,« siger Nawaz.

Fra Canada til USA

Efter seriens succes er der nu planer om at lancere den i USA. Det er især de amerikanske betalingskanaler, der er kendt for at udfordre publikums grænser mere end de offentlige networks , der efterspørger serien. Zarqa Nawaz næste projekt bliver derfor et lignende tv-show til det amerikanske marked.

»I USA er der heller ikke noget lignende. Kun serier som 24 timer, der forstærker stereotyperne af muslimer som banditter og terrorister.«

Serien er endnu ikke programsat i Danmark, men du kan se det første afsnit på videoportalen: Youtube.com