En lavine dræbte mindst ni bjergbestigere i Nepal søndag, oplyser landets politi. En af de dræbte var en tysker, som var med i en gruppe med franskmænd, italienere og tyskere. En lokal guide er også bekræftet omkommet
Ulykken skete nær toppen på et af verdens farligste bjerge.
Politiinspektør Basant Mishra siger, at ligene af en tysk bjergbestiger og en lokal guide blev fundet under sneen i 8.163 meters højde på Mount Manaslu - omkring 100 kilometer nordvest for hovedstaden, Kathmandu.
Nyhedshjemmesiden eKantipur.com siger, at i alt 13 tyske bjergbestigere er savnet.
Hundredvis af udenlandske bjergbestigere samles hvert år i Himalaya i Nepal, hvor otte af verdens 14 højeste bjerge ligger - deriblandt Mount Everest.
Efterårssæsonen for bjergbestigninger i området begynder i september og varer til udgangen af november.