Hvis du har anskaffet dig en rullepølse inden for den seneste uges tid, så skal du muligvis lige kaste et ekstra blik på den, inden den ryger på rugbrødet.
Fødevarestyrelsen skriver nemlig på sin hjemmeside, at rullepølsen 'E' Bindstouw rullepølse' på 500 g skal afleveres retur, da den ikke er velegnet som menneskelig føde.
Partiet der skal retur er pakket den 16. juli i år og kan holde sig til den 18. august. Grunden til tilbagekaldesen er, at der er et for højt bakterieindhold i rullepølsen, der ifølge fødevarestyrelsen ikke umiddelbart udgør en sundhedsmæssig risiko, men stadig er 'uegnet til konsum', som det så flot hedder.
Den forhøjede bakterieindhold skulle kunne fremkalde en afvigende lugt, smag og udseende ligesom holdbarheden også har fået et nyk nedad.
Uheldige rullepølsenydere bør istedet kassere rullepølsen eller aflevere den tilbage til Netto, oplyser fødevarestyrelsen.