Nye vådområder på 13.000 hektar eller to gange Grib Skov skal de kommende år pible frem rundt omkring i landet.
Det er en konsekvens af regeringens meget omdiskuterede landbrugspakke.
Her fik landmændene allerede sidste år lov til igen at opdyrke randzoner ved vandløb samt at gøde mere, hvilket øger udledningen af kvælstof til søer, åer og bugter.
Derfor skal der som modvægt anlægges vådområder, som tilbageholder kvælstof fra markerne, inden det forurener. I vådområderne må der ikke længere dyrkes og drænes.
- Med den største indsats nogensinde herhjemme for vådområder sætter vi gang i naturens egen vandrensning. I vores vandplaner kan vi så dokumentere, at vi opfylder kravene til kvælstof og fosfor, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Aftalen skal årligt fjerne 1200 ton kvælstof og fire ton fosfor. Staten planlægger at afsætte 1,6 milliarder kroner frem til 2021 til formålet.
Det er frivilligt for landmændene, om de vil bidrage med jord, som de enten får penge eller noget andet jord for. Men ministeren regner ikke med, at det bliver svært.
- Der er på landsplan potentiale for 80.000 hektar vådområder. Desuden er det et Kinderæg for landmændene: De får bedre arealer end nu, fuld kompensation for jord, der alligevel ikke er nem at dyrke, og der skabes bedre natur, siger han.
Staten har netop indgået en aftale med kommunerne, som kan gå i gang med i samarbejde med landmændene at finde egnede arealer.
Landmand Poul Roesen fra Nykøbing Mors har været igennem turen med et tidligere anlagt vådområde. Her er der genskabt en før udtørret sø på 50 hektar plus ligeså mange hektar våde enge.
Hans anbefaling til andre landmænd er klar:
- Det er den bedste handel, jeg har lavet i mine 30 år som landmand. Ved en omfordeling slap jeg af med 14 hektar fugtig jord med svingende eller ringe afgrøder. I bytte fik jeg 14 hektar veldrænet jord og endda tættere på min gård, siger han.
Næste ansøgningsrunde for kommuner åbner 1. marts. Det tager typisk mellem to og fem år at etablere et vådområde.
/ritzau/