Nationalbanken: Væksten bliver mindre i år

Nationalbanken forventer en svag vækst i år på blot 0,3 procent og sætter dermed forventningen kraftigt ned.

Dansk økonomi kan vente en svag vækst på blot 0,3 procent i år. Det forventer Nationalbanken i forbindelse med en kvartalsoversigt for tredje kvartal.

Dermed må Nationalbanken rulle forventningen kraftigt tilbage. I forbindelse med kvartalsoversigten for andet kvartal lå forventningen på en vækst på 1,2 procent, oplyser Ritzau Finans.

For de kommende år venter Nationalbanken en vækst på godt 1,5 procent i både 2013 og 2014.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.