Julemanden er en hyggelig fætter. Forbundet med gavmildhed og børn, som elsker den "store nisse". Men hvem er han egentligt? Og bor han i Grønland?
Den sande historie om julemanden er lige så sagnomspundet og magisk som selve juletraditionens oprindelse. Hvis vi lige går heeelt tilbage, så blev julemanden født som St. Nicholas 270 år før Kristus i havnebyen Patara i Tyrkiet. Han blev senere biskop af Myra og kendt for sine godgørende gerninger.
Knap så mytisk er historien om, hvordan vi kender julemanden i dag med sit røde tøj, store sorte støvler og bælte samt hvidt skæg. Det var nemlig en berømt læskedrik, som udviklede det koncept, og det må høre til en af de mest berømte og vedvarende pr-bedrifter i verden den dag i dag.
Ved juletid i 1931 dukkede Sundbloms julemand op for første gang.
- Jeg vil gerne starte med at understrege, at det altså ikke er os, der har fundet på julemanden. Det er en af de mange myter. Udviklingen af karakteren julemanden er sket over mange år. Ikke mindst af Coca-Cola. I 1862 tegnede tegneserietegneren Thomas Nast den første julemand. En mut lille alf i mørke klæder. Først i 1920 så den røde, buttede og rare julemand lyset for første gang i en Coca-Cola julekampagne, fortæller Annette Spanggaard, Public Affairs, kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola i Danmark til Avisen.dk.
En varm og venlig karakter
Det tog yderligere et årti for at komme frem til den version af julemanden, vi kender i dag. I 1930 skabte kunstneren Fred Mizen en reklame, hvor julemanden, skildret som verdens mest travle mand, tager en pause i et stormagasin. I 1931 skete den magiske transformation som et modtræk til de mørke tider under den store depression, da den amerikansk-svenske kunstner Haddon Sundblom var den første til at portrættere julemanden afgørende anderledes.
I 1964 er det samme koncept: En stor venlig og glad mand med sin Coca-Cola og glade børn omkring et juletræ.
En travl mand tager sig en pause i et stormagasin i 1930 i USA: Kunstneren Fred Mizen malede en stormagasin-julemand i en menneskemængde, der drak Coca-Cola.
Som inspiration brugte Sundblom Clement Clark Moores digt "A Visit From St. Nicholas" fra 1822. Moores beskrivelse af manden som "chubby and plump, a right jolly old elf" førte til et billede af julemanden, som var varmt, venligt og menneskeligt. I de næste 35 år malede Sundblom portrætter af julemanden, som var med til at skabe det moderne billede af julemanden – en fortolkning, som i dag lever videre i bevidstheden hos børn i alle aldre og over hele verden.
- Det er rigtigt, at den julemand vi kender i Danmark i dag som varm, venlig og menneskelig, har et kraftigt Coca- Cola-aftryk. Haddon Sundblom tegnede i mange år og udviklede gennem årene julemanden fra en lidt striks figur til den polstrede, lattermilde julemand, vi kender i dag, konstaterer Annette Spanggaard og fortsætter:
Egentligt var det to piger, som naboen havde, men Sundblom ændrede den ene til en dreng.
- Sundblom skabte sine julekreationer som refleksioner af tiden, og Coca-Cola brugte flittigt hans illustrationer. Fx. tegnede Sundblom første gang julemanden i selskab med et barn i 1938 under The Great Depression, fordi folk havde brug for at blive mindet om hyggelige stunder. I 1950 malede han sine naboer, to små søstre, i selskab med julemanden, men han ændrede den ene til en dreng i ligestillingens navn, smiler Annette Spanggaard.
Reklame fra 1970
I 1990 gjaldt sloganet "Can't beat the real thing" også julemanden.
Og så kom hashtagget også på i moderne tider - her en reklame fra 2019.
Talerør for samfundsagendaer
Som fotos og illustrationer antyder, så har julen, julemanden og Coca-Cola mange sammentræf. Især den røde farve knytter de to sammen. Annette Spanggaard mener dog, at det specielt er en helt anden betydning Coca-Cola har haft igennem julemanden.
- Coca-Cola har anvendt julemanden som talerør for mange af de store samfundsagendaer, som vi står på den dag i dag. For eksempel diversitet og inklusion. En figur, der favner og inkluderer alle. Coca-Cola har på mange måder været forud for sin tid. Det var ikke almindeligt i 1930’er og 40’erne at sætte disse emner på dagsordenen igennem virksomhedskommunikation, fortæller Annette Spanggaard.
Selvom Coca-Cola ikke vil tage æren for julemandens tilblivelse, lægger Annette Spanggaard ikke skjul på, at han måske ikke havde haft samme berømmelse i dag, hvis det ikke havde været for datidens reklameidé.
I 1995 lancerede Coca-Cola julekaravanen i en reklamefilm. Den er i Danmark kendt som julelastbilen. Dengang bar karavanen Sundbloms julemandsversion på bagenden. I disse dage gæster julelastbilen 25 byer om året op mod jul.
Om julemanden så bor på Nordpolen, Grønland eller i Finland, det er en helt anden historie – og kræver diplomatisk snilde...