Den mystiske britiske graffitimaler Banksy har været på spil igen. I løbet af sommeren har den legendariske gadekunstner lavet en stribe værker i flere britiske havnebyer på den britiske østkyst.
Kunstværkerne dukkede løbende op, og selv om værkerne lignede noget fra Banksy, var der som altid tvivl om, hvorvidt de nu også kom fra hans hånd.
Men forleden postede Banksy så en video på Instagram med titlen “A Great British Spraycation”, hvor han tog æren for de 10 værker.
Multikunstneren, som især er kendt for sin politiske og satiriske graffiti, som inddrager byens rum, lavede på sin “sprayferie” blandt andet et billede af en rotte, som sidder i en strandstol med et drinksglas under et spildevandsafløb.
Se billeder af værkerne her: