Tiden kan være løbet fra diskussionen om, hvem der skal vaccineres mod svineinfluenzaen. Mutationer kan nemlig gøre vaccinen virkningsløs, før den første dosis vaccine overhovedet er ankommet til Danmark.

"H1N1 er ikke et stabilt virus - det ændrer sig hele tiden. Det betyder, at det kan ændre sig på punkter, så man ikke er beskyttet mod sygdommen af en vaccine. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan den udvikler sig," siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut til Newspaq.

Ifølge Kåre Mølbak betyder de fleste mutationer ikke særlig meget, men der kan ske grundlæggende ændringer, som kan gøre det svært at forebygge eller behandle sygdommen. Det så man hos en af de første danske smittede. Her muterede viruset på en måde, så lægerne ikke kunne bruge Tamiflu til at slå sygdommen ned.

Også Karoline Bragstad fra Influenzalaboratoriet i virologisk afdeling på Statens Seruminstitut frygter, at svineinfluenzaen kan omgå en vaccine.

"Vi bruger mange kræfter på at følge sygdommen for at se dens mutationer. Det er den eneste måde, vi kan lære, hvordan virusser udvikler sig, og hvordan den konkrete sygdom har ændret sig i forhold til vaccinen," siger hun til Newspaq.

Arvemassen i influenza er opbygget af otte forskellige segmenter, der populært kan sammenlignes med byggeklodser. I princippet kan en af byggeklodserne nemlig nemt byttes ud med en anden - og det kan give en virus helt nye egenskaber.

"Segmenterne betyder alt. Hvis en person er smittet med H1N1 og samtidig bliver smittet med en almindelig vinterinfluenza, er der risiko for, at nogle af de otte elementer mikser. Og så kan der komme et nyt virus, der er rigtig godt til at smitte mellem mennesker, eller som måske kan undgå vaccinen. Det kan dog også gå den modsatte vej, så sygdommen fiser ud," siger Karoline Bragstad.

På Statens Seruminstitut arbejder ti personer med den nye influenza. Meget af arbejdskraften går til at undersøge blodprøver fra syge danskere, men der forskes også, og desuden arbejder seruminstituttet tæt sammen med både sundhedsmyndighederne i de øvrige skandinaviske lande og forskerne hos WTO. På den måde er analyser fra danske patienter nu med til at gøre forskere verden over klogere på sygdommen.

"Vi må tage det, som det kommer, og følge udviklingen dag for dag. Og indtil nu har sygdommen jo heldigvis ramt mildt," siger Karoline Bragstad.