Med numre som Building a Bomb Today (bygger en bombe i dag, red) og I Wanna Be Like Osama (jeg vil være ligesom Osama, red.) gør en ny engelsk musical tykt grin med muslimske ekstremister. Englænderne strømmer ind for at more sig over tilslørede kvinder, der danser rundt med våben, og en selvmordsbomber, som springer ud som bøsse i sin afskedsvideo. Siden premieren 5. august har musicalen meldt alt udsolgt.

Jihad: The Musical har ellers mødt modstand i store dele af den engelske befolkning. Minderne fra terrorangrebet i den londonske undergrund i 2005 og de for nylig afværgede terrorangreb i London og Glasgow spøger stadig i mange englænderes hukommelse. Men produceren på Jihad: The Musical vægter humoren højere end hensynet til folks følelser.

»Det er vigtigt at le ad de ting, som det er meningen, vi skal frygte,« siger producer James Lawler til times.com.

Forsigtigper-nation

Herhjemme har danskerne endnu til gode at gå i teatret og le ad international terrorisme. Ingen teatre har indtil videre lavet forestillinger, der behandler muslimske ekstremister på en satirisk måde – og det selvom vi til forskel fra englænderne har været forskånet for terroraktioner.

Teaterprofessor ved Aarhus Universitet Jørn Langsted kalder situationen i Danmark for »unormal«. For ifølge Langsted er den danske tradition for at gøre grin med alvorlige evner sat ud af kraft. Sidste års Muhammedkrise ligger stadig dybt i danskerne.

»Vi er stadig bange. Selvcensuren har efter Muhammed-krisen bredt sig i det danske kulturliv. Og så er vi altså også en nation af forsigtigpetere ,« siger Jørn Langsted.

Som eksempel på dansk kulturlivs berøringsangst over for islam efter Muhammed-krisen nævner Langsted, at Nykøbing Falster Revyen sidste sommer måtte pille et satirisk indslag om de famøse Muhammed-tegninger af plakaten.

Hvad skal der til, før vi i Danmark kan se satire over eksempelvis muslimsk ekstremisme på teatrene?

»Der sker først noget, når kunsten tager ytringfriheden alvorligt og indser, at den er en ubetinget ret. Der skal ikke være ting, man ikke kan tale om,« siger Langsted