En motorcyklist blev lørdag aften dræbt i et sammenstød med en bil i Viby i Aarhus.
Det oplyser vagtchef Peter Hunniche, Østjyllands Politi.
Motorcyklen og bilen tørnede sammen i krydset Christian X's Vej og Grundtvigsvej. Ulykken kostede motorcyklisten livet.
Politiet fik meddelelse om ulykken kl. 20.50 og har endnu ikke nærmere oplysninger om den dræbte og om omstændighederne ved ulykken.
/ritzau/