Den konservative premierministerkandidat Penny Mordaunt fastholder søndag, at hun går efter at vinde kampen om at erstatte Liz Truss.
Det sker, på et tidspunkt hvor der spekuleres kraftigt i, at den tidligere premierminister Boris Johnson vil gå efter et uventet comeback.
Også tidligere finansminister Rishi Sunak ventes at gå efter posten.
Mordaunt er hidtil dog den eneste, der officielt har meldt sit kandidatur.
- Jeg har en god fornemmelse med de fremskridt, vi gør. Jeg går efter sejren, siger 49-årige Mordaunt søndag til det britiske medie BBC.
Hun afviser samtidig forlydender om, at hun skulle have indgået en aftale med Boris Johnson til gengæld for et job i en eventuel Johnson-regering. Det er "komplet usandt", siger Mordaunt til BBC.
Flere konservative parlamentsmedlemmer er begyndt at erklære, hvem de støtter i kandidatkampen. Ifølge BBC ligger Sunak klart i spidsen.
Sunak har angiveligt støtte fra 128 parlamentsmedlemmer. Johnson har støtte fra 55, mens Mordaunt har fra 23 ifølge BBC's opgørelse.
De skal have opbakning fra mindst 100 konservative parlamentsmedlemmer, hvis de skal kunne fortsætte i kampen om at blive premierminister.
De har indtil mandag klokken 15 dansk tid til at samle den fornødne støtte.
BBC's optælling er baseret på de konservative, der offentligt har meddelt, hvem de står bag. Både BBC og avisen Sunday Times erfarede lørdag dog samtidig, at Johnson skulle have krydset grænsen på 100.
Det blev hurtigt afvist af nogle konservative parlamentsmedlemmer.
- Sludder og vrøvl, lød en af kommentarerne ifølge BBC.
Penny Mordaunt var med i kapløbet om at erstatte Boris Johnson, da han forlod premierministerposten i begyndelsen af september.
Hun endte som nummer tre, mens den endelige afstemning stod mellem Liz Truss og Rishi Sunak. Den afstemning vandt Truss, men kun halvanden måned senere meddelte hun sin afgang efter tungt pres.
Hun sagde torsdag i forbindelse med sin afgang, at der skal findes en ny konservativ leder og premierminister inden for en uge.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.