Maj Marie Carlsen er mor til tre-årige Anton, som netop er begyndt i børnehave. Vilkårene for børnene er dog så slemme i børnehaven, at hun har valgt fuldtidsarbejde fra. Det skriver hun i et debatindlæg i Politiken.
Det har hun for, at hun kan hente sin søn senest klokken tre hver eftermiddag. Hun kan nemlig ikke med god samvittighed lade ham være i institutionen i længere tid ad gangen.
Hun oplever, at børnehaven er så smalt bemandet, at pædagogerne simpelthen ikke har tid til at tage sig ordentligt af hvert enkelt barn.
- Selvfølgelig bliver børnene trøstet, hvis de er kede af det, men det tager for lang tid, før der kommer en voksen til, siger hun til Avisen.dk
Hun oplever, at pædagogerne knokler for at få tingene til at hænge sammen, men at det er en umulig opgave. Der er simpelthen ikke ressourcer nok.
- Jeg har oplevet de bedste superpædagoger, der har siddet med fem grædende børn i skødet, så pædagogerne gør virkeligt deres bedste, fortæller hun.
Hun får ofte at vide, at børnene vænner sig til de kaotiske vilkår i en børnehave, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om det virkeligt er noget ,vi som samfund kan være bekendt at børn skal vænne sig til.
Konsekvenser på sigt
Med det for øje, er hun bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have for sønnen på lang sigt, og hvilke konsekvenser det kan have for børn, hvis forældre ikke har mulighed for at hente deres børn tidligt.
- Jeg tror godt, at det kan have konsekvenser for ham i forhold til hans tilknytning til andre mennesker, og i forhold til, hvor tryg han føler sig i verden. Hvis man har oplevet, at man har stået meget alene i konfliktsituationer, tror jeg godt, man kan tage det med sig som en usikkerhed, siger hun.
Vælger jobbet fra
Maj Marie Carlsen er uddannet både arkitekt og journalist, men har valgt at arbejde deltid som sprogunderviser, fordi hun ikke vil aflevere sin søn i en institutionsverden med så dårlige forhold i ni timer hver dag.
Hendes mand er ligeledes sprogunderviser på deltid. Så de har begge taget nogle meget konsekvente valg, for at sikre sønnens trivsel.
De bor i et socialt boligbyggeri på Nørrebro, hvor mange af deres venner og bekendte på nuværende tidspunkt bor i ejerlejlighed.
Men de er samtidigt også meget bevidste om, hvor privilegerede de er i forhold til enlige forældre eller forældrepar, som ikke har råd til at arbejde på deltid.
- Jeg er så utroligt heldig, at jeg har mulighed for at hente ham tidligt. Hvis man arbejder 37 timer om ugen, så skal man jo lægge transporttiden oven i. Så børnene får jo en længere tid i daginstitutionen.
- Jeg ville være rigtigt bekymret for, hvordan han ville trives, og hvordan det ville påvirke ham på sigt, hvis jeg var nødt til at aflevere ham ni timer hver dag, fortæller hun.
Dårlig investering for samfundet
Hun undrer sig over, hvorfor man fra politisk hold ikke kan se en bedre investering i at skabe trygge rammer for både børn, forældre og pædagoger i institutionsverdenen.
- Hvorfor kigger man ikke på sideeffekterne, som f.eks. kan være udbrændte pædagoger.
- Jeg tror, at det ville være en rigtig god investering, hvis man prioriterede det her område lidt mere og gjorde forældre og pædagoger lidt mere trygge. Så ville vi arbejde mere og tjene flere penge til staten og kommunekassen. Staten får ikke det bedste ud af mig som arbejdsbi, så længe de tilbyder de forhold til mit barn, afslutter hun.