En kvinde er blevet arresteret efter hun helt umotiveret stak en mor ned på et toilet i stormagasinet Macy's i New York.
Kerri Aherne, 43, fra Tewksbury i Massachusetts trak pludselig en kniv frem og begyndte at stikke en mor fra Californien, som var ved at skifte sin baby ved et puslebord inde på toilettet på 7. sal i varehuset.
Moren blev stukket på armene og i ryggen, men er gudskelov i stabil tilstand på hospitalet. Babyen er uskadt.
Moren er en del af Los Angeles Politi, og det er hendes mand også, som heldigvis stod lige udenfor og hørte sin kones skrig og hurtigt kom til og overmandede knivstikkeren, holdt hende fast og tilkaldte hjælp samtidigt med, at han hjalp sin kone.
Aherne blev arresteret og sigtet for mordforsøg. Hun blev varetægtsfængslet uden mulighed for kaution. Anklageren på Manhattan District oplyser, at kvinden har før været arresteret for at true senator Elizabeth Warren på livet, og Aherne oplyste selv til politiet, at hun har været indlagt flere gange for psykiatriske lidelser.
En talsmand for Macy's er forståeligt nok dybt ulykkelig over hændelsen, men har ikke andre kommentarer.