Hans forslåede ansigt er i alle medier og politiet taler nu på sjette-dagen om bombemanden fra Tjetjenien.

De voksnes store fokus på den mystiske Lors kan få konsekvenser for nogle af landets mindste - snakken om den formodede terrorist gør nemlig nogle børn bange.

Det vurderer børnepsykolog og medlem af Børnerådet, Ole Kyed.

"Der vil være børn, der er bange, fordi vi voksne taler om det på en måde, som kan gøre børn bange," siger han til Newspaq.

Derfor skal danske forældre fortælle om Lors Doukaiev og politiets kryptiske udmeldinger på en beroligende måde.

"Man skal fortælle dem, at der ikke er noget at være bange for. Man skal sige, at det er et enkeltstående tilfælde, og at politiet og andre mennesker med forstand på sådanne ting, har styr på det. Mediernes massive dækning kan man forklare ved, at det ville være det samme, hvis manden kom fra månen. Det er helt unikt," siger Ole Kyed.

Han vil ikke råde forældre til at isolere børnene fra tv og radio, men lade dem lege frit og tale med dem. Her understreger han, at man skal huske, at der i den aktuelle situation ikke er nogen døde eller sårende.

"Undlad at sammenligne med naturkatastrofer, den 11. september eller andre terroraktioner i for eksempel Irak. Disse ting kan og skal ikke sammenlignes med sagen i Danmark. Understreg i stedet, at situationen herhjemme er helt enestående og nærmest aldrig sker," lyder rådet fra Ole Kyed.

Også Red Barnets børnepsykolog Kuno Sørensen råder forældre til at fortælle deres børn, at der er styr på tingene.

Han mener dog ikke, at sagen om bombemanden vil gøre danske børn mere bange sammenlignet med andre krimi-sager.

"Når man tænker på andre voldsomheder som for eksempel skyderierne på Nørrebro i København, hvor almindelige mennesker var i fare, så skræmmer denne her sag ikke særlig meget. Men man kan naturligvis sige til sine børn, at ingen er kommet noget til, politiet har fanget manden, han kan ikke gøre mere skade, og mor og far passer på dem," siger Kuno Sørensen.

Ifølge børnepsykologen har 10-11-årige børn en ret realistiske forståelse af, hvad der foregår i samfundet, mens mindre børn nemt kan blande virkelighed og fantasi sammen. Det skal man naturligt tage højde for, når man snakker med dem.