Efter det konfliktfyldte og tilspidsede forhandlingsforløb under sidste forårs overenskomstfornyelser på det offentlige arbejdsmarked lægger Moderniseringsstyrelsen nu kursen om. Det skriver Information.
- Vi har erkendt, at der er en opfattelse af, at vi i Moderniseringsstyrelsen kun har haft et snævert syn på den offentlige sektor med meget fokus på effektiviseringer, og på at vi bruger skatteborgernes penge rigtigt, siger styrelsens direktør Poul Taankvist og fortsætter:
- Det er selvfølgelig fortsat vigtigt. Men nu sætter vi øget fokus på at sikre gode og attraktive arbejdspladser i det offentlige for at sikre borgerne den bedste service.
Moderniseringsstyrelsen hører under Finansministeriet og repræsenterer de offentlige arbejdsgivere i stat og kommuner og blev under det lange forløb i forligsinstitutionen under OK18 kritiseret af de offentligt ansatte for deres rolle i den fastlåste konflikt og for at have et kortsigtet fokus på effektiviseringer.
Opfattelsen blev delt af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der ifølge meningsmålingerne, står til at overtage regeringsmagten efter det kommende valg, og som efter OK18 varslede et opgør med Moderniseringsstyrelsen.
Det er på den baggrund, at Poul Taankvist nu gennem fem nye strategiske pejlemærker for organisation retter blikket mod udvikling af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Mindre detailstyring og unødigt bureaukrati skal dels give medarbejderne mere faglig frihed og rum til at fokusere på borgerne, dels skabe mere »attraktive og sunde« arbejdspladser i den offentlige sektor.
Det nye fokus er et led i regeringens igangværende arbejde med sammenhængsreform, afbureaukratisering og reformen af ledelseskompetencer i den offentlige sektor. De økonomiske og politiske rammer er de samme som tidligere og fastsættes af politikerne, understreger Poul Taankvist. Men samtidig er styrelsens tidligere sigte på at gøre »de offentlige overenskomster til en del af udgiftspolitikken« – den meget udskældte Corydon-doktrin, opkaldt efter den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon – droppet.
- Vi er gået væk fra pejlemærket om løn og arbejdstid og har flyttet vores fokus. Vi interesserer os stadig for de offentlige udgifter, der går til løn, men vi er et andet sted. Vi er midt i en højkonjunktur, hvor vi har svært ved at skaffe arbejdskraft i den offentlige sektor, siger Taankvist.
Flemming Vinther, der som formand for Centralorganisationernes Fælleudvalg (CFU) er chefforhandler for ansatte i stat og kommuner, hilser den nye udmelding velkommen, men er samtidig skeptisk, blandt andet fordi afbureaukratisering ikke er en ny bestræbelse i den offentlige sektor. Også den tidligere regering forsøgte sig med en ’tillidsreform’.
- Når den økonomiske og politiske ramme er uændret, bliver jeg nødt til at spørge, hvad er det så, vi kan nu, som vi ikke kunne for lidt siden. Er det bare det samme budskab i en ny indpakning? Men jeg har da tænkt mig at tage imod det her med et åbent sind, hvis erkendelsen er, at OK18 ikke var den bedste måde at lave aftaler på, siger Flemming Vinter.
Et af de nye pejlemærker, Poul Taankvist fremhæver, har fået overskriften ’enkel og værdiskabende styring’. Det er ifølge styrelsesdirektøren et forsøg på at svare på den frustration, der er mange steder i den offentlige sektor i forhold til, at styringen opleves som meget kompleks, »med for mange overlappende mål og lag på lag-styring«. Den nye målsætning i styrelsen er færre og klogere mål.
- Vi vil gerne hjælpe med at udvikle nogle værktøjer, der kan skære ind til, hvad der er god og dårlig styring i dialog med de enkelte arbejdspladser. Hvordan gør man styring tilstrækkelig enkel – hele tiden med fokus på, hvad skaber værdi for borgerne? Det handler også om at skabe sunde og attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. Det dur ikke, at folk bliver stressede og har dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Taankvist, der erkender, at Moderniseringsstyrelsen har haft »for lidt på hylderne«, når det gælder ledere og medarbejderes kompetenceudvikling.
I den forbindelse mener direktøren, at det er på tide at smide styringsværktøjet New Public Management, der ofte får skyld for at fokus flyttes fra faglighed og kvalitet til målbare størrelser som antal operationer eller gennemførte eksaminer, på »historiens mødding«.
- Jeg synes ikke, at vi har stået for New Public Management i Moderniseringsstyrelsen. I det hele taget skal vi holde op med at diskutere styringsparadigmer. I stedet skal ledere, medarbejdere og fagforeninger have en samtale om, hvordan vi får den bedst mulige offentlige sektor, ledelse og styring, siger han.
Konkret betyder det bl.a., at Moderniseringsstyrelsen nu går i gang med at lave en såkaldt motivationsundersøgelse blandt ledere og medarbejderne i 130 statslige institutioner om, hvordan de »styrer og skaber retning i det daglige arbejde«. Styrelsen vil ikke levere færdige one size fits all-styringsværktøjer, men samarbejde med institutionerne om at udvikle lokalt forankrede forslag til at prioritere opgaverne, lyder det.
Flemming Vinther opfordrer til, at dette arbejde kommer til at inddrage fagforeningerne.
- Det er magtpåliggende, at sådan noget bliver foldet ud i samarbejde med de faglige organisationer både på centralt og lokalt niveau. Det vil sige, at man på de 130 institutioner som minimum inddrager samarbejdsudvalgene og meget gerne vores medlemmer. Hvis man gerne vil vide, hvad der foregår lokalt, er det jo ikke godt nok at spørge cheferne, siger Vinther, der undrer sig over, at CFU skal orienteres om Moderniseringsstyrelsens nye initiativ gennem pressen.
- Hvis deres nye kodeord er dialog og inddragelse er det bekymrende, at vi skal høre om det her fra medierne, siger han.
Formand for Akademikerne AC, Lars Qvistgaard, mener, det er positivt, hvis Moderniseringsstyrelsen har indset, »at økonomi ikke er det eneste, man kan styre den offentlige sektor med«.
- Det er interessant for den dialog, vi skal have frem til OK21, hvis Moderniseringsstyrelsen begynder at inddrage, de tanker lønmodtagersiden har haft om, hvordan man skaber gode og effektive arbejdspladser. Hvis man vil have det, så er økonomien ikke det eneste parameter at styre på. Men det var det, Corydon-doktrinen handlede om.
Information