Da Ida Burchardi blev opdaget som model som 20-årig, fik hun at vide, at hun skulle tabe sig 10 centimeter om hofterne, hvis hun ville arbejde i modebranchen. Derefter stod den på salat og klidkiks i kampen for at få vægten til at matche modelmålene.
»Når man bogstaveligt talt bliver målt og vejet på arbejdet, så får man et forskruet forhold til mad. Man får meget positiv opmærksomhed på grund af sit udseende som model, men det betyder ikke, at man har et højt selvværd,« siger Ida Burchardi, der efterlyser mere psykologisk rådgivning til modellerne.
»Jeg synes, at alle kommende modeller burde have mulighed for en obligatorisk samtale med en psykolog. Det lyder måske voldsomt, men det er en meget hård branche. Og jeg tror, det især er hårdt for piger, fordi de ofte tager det personligt, hvis de skal tabe sig for at passe til modelstørrelserne.«
En god idé
I den danske modebranche er man opmærksom på problematikken med modeller, der sulter sig. Derfor er Danish Fashion Institute sammen med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) på vej med nogle etiske retningslinjer for modebranchen. Samtidig opretter LMS et beredskab, der skal rådgive modelbureauerne om spiseforstyrrelser.
»I forbindelse med charteret vil vi LMS blive bedre til at hjælpe modebranchen med, hvilke signaler, de skal se efter, når det drejer sig om spiseforstyrrelser. Og når det går galt, opretter vi et beredskab, der kan gå ind og hjælpe modelbureauerne,« siger Anne Minor Christensen, der er formand i LMS. Hun håber, at den øgede fokus på problemerne vil få en forebyggende effekt for landets teenagepiger.
På Scoop Models hilser direktør Bente Lundquist initiativet velkommen, men understreger, at modelbranchen ikke kan holdes ansvarlig for, at nogle modeller udvikler spiseforstyrrelser.
»Jeg kan kun synes, det er en god idé med et beredskab. Men de tilfælde af spiseforstyrrelser, jeg har oplevet i mine 13 år på Scoop Models, kan tælles på en hånd. Pressen tror ofte, at spiseforstyrrelser er en branchesygdom. Det er det ikke, det er et samfundsproblem,« siger Bente Lundquist.