Engelske hundeejere er gået amok i udklædningstøj til deres firebenede venner. Ved Halloween steg antallet af fantasifulde dragter til de behårede kræ, som blev langet over disken, med hele 300 procent.
- Kynikere vil mene, at briterne elsker deres hunde mere end andre mennesker, siger Benjamin Webb, talsmand for butikken Angel Fancy Dress til Reuters.com.
Butikken har leveret udklædningstøj til mennesker siden 1840, men har nu udvidet kundekredsen til også at omfatte firebenede kunder.
Det nyeste hit i de engelske butikker er en one-size-fit-all jule-dragt til hunde. Prisen ligger på et par hundrede kroner.