Impotens, depression, søvnløshed, blodpropper i hjertet og distancering fra andre mennesker.

Det er nogle af konsekvenserne ved at føle sig uretfærdigt behandlet og mobbet på sit arbejde.

Et politisk flertal vil nu have undersøgt, hvorfor ofre for grov mobning ikke kan få erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen, medmindre der har været tale om en exceptionelt truende eller katastrofeagtig begivenhed .

Nyhedsavisen skrev fredag, at mobbeofre har samme symptomer som krigs- og torturofre. Nemlig såkaldt posttraumatisk stress, der anerkendes som arbejdsskade. Men kun hvis der har været tale om en enkelt voldsom begivenhed.

K: Ikke godt nok

Det er ikke godt nok, mener arbejdsordfører Lars Barfoed (K).

»Det er ikke rimeligt, at der skal et enkeltstående tilfælde til, før en sag kan blive anerkendt. Jeg vil rejse problemstillingen med beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen, V, red.) og se, om problemet kan løses indenfor den nuværende lov, eller om der skal en lovændring til,« siger Lars Barfoed.

V: Til bunds i sagen

Også Venstres Jens Vibjerg vil undersøge sagen.

»Vi må have vendt op og ned på tingene. Først skal vi vide noget mere om omfanget af problemet. Og så må vi se på, om der er grundlag for at lave ændringer i lovgivningen. Men på stående fod er det uoverskueligt at vide, hvad konsekvensen vil være i forhold til andet, som folk så vil have erstatning for,« forklarer han.

S mener, at det er Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, der skal bestemme, om mobning skal med på listen:

»Men det lyder mærkeligt, at det afgørende punkt er den enkelte hændelse. Så jeg vil stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren omkring det,« siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.

Dansk Folkeparti mener ikke, at erstatning er løsningen på mobning og peger i stedet på mobbepolitik i virksomhederne som forebyggende middel.