14 dage. Så lang tid skal der efter reglerne højest gå, fra en stofmisbruger møder op hos kommunen, til han kommer i behandling.
Men den garanti overholdes i mange tilfælde ikke.
Før kommunalreformen kom 41,5 procent af klienterne ikke i behandling inden for de to uger, viser en undersøgelse fra Center for Misbrugsforskning fra 2007. Og efter kommunalreformen 1. januar 2007 – hvor det nu er kommuner og ikke amter, der skal tage sig af misbrugerne – ser det måske endnu værre ud, mener centerleder Mads Uffe Pedersen, der står bag undersøgelsen.
Ekstra mellemled
»Nogle kommuner tilbyder ikke selv behandlinger, men køber ydelsen af en større kommune. Det giver et mellemled, fordi misbrugeren stadig henvender sig til sin egen kommune. Det kan være med til at forlænge behandlingstiden.«
Et andet problem er, at kommunerne ikke har ressourcer til at hjælpe hurtigt nok.
Og endeligt er der også en række misbrugere, som slet ikke møder op til behandlingen, fortæller Mads Uffe Pedersen.
Mister misbrugeren
Også misbrugsekspert og psykiater ved Hvidovre Hospital Henrik Rindom kritiserer kommunerne for ikke at gøre nok for gruppen af misbrugere.
»Der er ingen tvivl om, at der er en del steder, hvor behandlingsgarantien ikke overholdes, fordi der ikke er kapacitet og ekspertise til det. Det kan skyldes, at kommunerne har haft travlt med en masse andre gøremål efter kommunalreformen,« siger han og påpeger, at på grund af det kan nogle misbrugere få sværere ved at komme ud af deres misbrug.
Eller simpelthen aldrig få den fornødne hjælp.
»Det kan betyde, at de alt andet lige mister motivationen. Så kommer de ikke igen, og man mister dem. Det er ligesom med frugt. Den skal plukkes, når den er moden. I de her tilfælde skal der ikke meget til, før frugten bliver overmoden,« forklarer Henrik Rindom.
Sagen kort:
I 1993 udgjorde kokain kun fire procent af de stoffer, som politiet beslaglagde.
10 år senere er tallet 10-doblet. og i 1995 er kokain det stof, som politiet finder mest af.
Stoffet gør, at alt føles fantastisk, og så giver det ikke tømmermænd bagefter.
Til gengæld bliver man ekstremt afhængig, og der findes ingen hjælpemidler til at komme ud af misbruget.